Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tyrannosaurus rex

Oprindelig forfatter PerC Seneste forfatter Redaktionen

Model af en Tyrannosaurus Rex fra Praha DinoPark, Tjekkiet.

Model af en Tyrannosaurus Rex fra Praha DinoPark, Tjekkiet.

Tyrannosaurus rex, den største og mest avancerede form i dinosaurfamilien Tyrannosauridae, der omfattede omkring ti arter. Tyrannosaurus rex levede i Nordamerika sent i Kridt (for 66-65 mio. år siden) og blev op til 12 m lang og 7 t tung.

Navnet Tyrannosaurus Rex kommer af græsk tyrannos 'tyran', sauros 'øgle' og latin rex 'konge'.

Som alle store tyrannosaurer havde den stærkt forstørret hoved med meget kraftige tænder og stereoskopisk syn samt særdeles kraftige baglemmer, men meget små forlemmer. Fra fossilfund vides det, at den jagede de store hadrosaurer og ceratopsier (se også dinosaurer). Ungerne var meget slankere og mere langbenede.

Man mener, at Tyrannosaurus rex levede i mindre flokke.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Christiansen: Tyrannosaurus rex i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175658