Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bladfødder

Oprindelig forfatter Wolff Seneste forfatter Redaktionen

Bladfødder. Damrokken Triops cancriformis bærer under det hvælvede skjold 50-55 par stærkt lappede brystlemmer. Æggene klækkes om sommeren, og larverne vokser gennem ca. 40 hudskifter hurtigt op til det kønsmodne dyr.

Bladfødder. Damrokken Triops cancriformis bærer under det hvælvede skjold 50-55 par stærkt lappede brystlemmer. Æggene klækkes om sommeren, og larverne vokser gennem ca. 40 hudskifter hurtigt op til det kønsmodne dyr.

bladfødder, Phyllopoda, er krebsdyr, der — som både det danske og latinske navn siger — især er karakteriseret ved de flade, bladlignende og stærkt lappede brystlemmer; de fungerer både som svømmeredskaber og gæller. Desuden har de en skjoldformet eller toklappet skal og ustilkede facetøjne. Der er mindst ti led i brystet, bortset fra de sekundært reducerede dafnier. Bagkroppen er helt uden lemmer, men har bagest trådformede vedhæng eller torne. Med undtagelse af nogle ganske få dafnier forekommer bladfødderne udelukkende i ferskvandsdamme og -søer. De lever mest af planktonalger og ganske små dyr, som af børsteklædte lapper på hvert lem føres frem til munden langs en rende på kroppens underside.

Bladfødderne tæller ca. 2000 arter (flest dafnier) og er udbredt overalt på Jorden, dog især i den tempererede zone. Det store antal ens led og lemmer regnes for at være oprindelige ("primitive") bygningstræk. På den anden side peger lemmernes komplicerede bygning og funktion på en høj specialisering.

Underklassen Phyllopoda omfatter to ordener, Notostraca, damrokker, der har en skjoldformet skal, og Diplostraca med en toklappet skal. Sidstnævnte deles i Conchostraca, muslingeskalkrebs, med mange brystled og 10-32 benpar, og Cladocera, dafnier, med 4-6 par ben.

Annonce

Damrokkerne

har med deres ovale, 3-5 cm lange, grønbrune skjold og de indtil 60 bladfødder et ejendommeligt fortidigt præg, der leder tanken hen på Silurtidens for længst uddøde trilobitter eller de nutidige dolkhaler; fossilt er de kendt fra sidst i Karbon. De to danske arter forekommer spredt og uregelmæssigt. Hos den ene, Lepidurus apus, klækkes de tykskallede æg som spæde naupliuslarver i det meget tidlige forår i lavvandede damme, der tit senere tørrer ud; den anden art, Triops cancriformis, er en sen forårs- til sommerform. Hanner er aldrig påvist i Danmark og er uhyre sjældne sydpå, så forplantningen er næsten udelukkende partenogenetisk, dvs. ved ubefrugtede æg. Damrokker er overordentlig dekorative dyr. Når de langsomt glider hen over bunden, snart på ryggen og snart på bugen, frembyder de med de mange rødgrønne benpar i uafbrudt bølgende bevægelse et meget smukt syn. De er udprægede rovdyr, der endog kan magte vårfluelarver og haletudser.

Muslingeskalkrebs

er i Danmark repræsenteret ved kun én art, Lynceus brachyurus, der er op til 4 mm lang, næsten kugleformet og med et snabelformet hovedskjold, der er særlig udpræget hos hunnen. Den er en tidlig forårsform i smådamme.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Wolff: bladfødder i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47993