Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kloakdyr

Oprindelig forfatter BChr Seneste forfatter Redaktionen

Hos næbdyret er svømmehuden på forlemmerne specielt veludviklet. Samtidig er disse lemmer med deres kraftige kløer et effektivt graveredskab. Denne tilsyneladende modstridende dobbeltfunktion klares, ved at svømmehuden foldes tilbage og derved beskyttes, når dyret er på land.

Hos næbdyret er svømmehuden på forlemmerne specielt veludviklet. Samtidig er disse lemmer med deres kraftige kløer et effektivt graveredskab. Denne tilsyneladende modstridende dobbeltfunktion klares, ved at svømmehuden foldes tilbage og derved beskyttes, når dyret er på land.

kloakdyr, Monotremata, orden med kun tre arter: næbdyret og to arter af myrepindsvin. Trods det ringe artsantal er der tale om en hovedgruppe af pattedyr. I den traditionelle systematik henføres de til underklassen Prototheria, der modstilles alle andre nulevende pattedyr i underklassen Theria (pungdyr og placentale pattedyr). Nye undersøgelser baseret på sammenligning af basesekvensen i mitokondriets DNA-molekyle antyder imidlertid, at kloakdyr og pungdyr er nærmere beslægtet med hinanden, end nogen af dem er med de placentale pattedyr. Under alle omstændigheder er der tale om en gammel, selvstændig udviklingslinje. De tre nulevende arter placeres i to familier. Deres udbredelse er begrænset til Australien og Ny Guinea.

Kloakdyrenes særkende er en række krybdyrlignende træk: Først og fremmest er de æglæggende, og de ret store, næringsrige æg ruges af hunnen. De har desuden en såkaldt kloak, idet udførselsgangene for nyrer og kønsorganer udmunder i den bageste del af endetarmen, og alle tre organsystemer har således én fælles ydre åbning (deraf navnet Monotremata 'med én åbning').

Endelig har kloakdyrene et meget veludviklet skulderbælte og bækken, som er forbundet med en vandret stilling af overarm og lår, så det i lighed med krybdyrene kræver muskelarbejde at hæve kroppen fra jorden. Som andre pattedyr er kloakdyrene ensvarme (dog kun 28-32 °C), og de har et isolerende hårlag. Ungerne ernæres af moderens mælk, mælkekirtlerne udmunder dog ikke i fælles pattevorter, men mere diffust over et større område, hvorfra ungen slikker mælken op. Desuden består underkæben kun af én knogle, og mellemøret af tre knogler i lighed med andre pattedyr.

Annonce

Myrepindsvin. Vestaustralien, 2004.

Myrepindsvin. Vestaustralien, 2004.

Et specielt træk er en hornspore på indersiden af hannernes bagfod. Den bruges i indbyrdes kampe og som forsvar over for fjender. Hos næbdyret har sporen en længdegående fure, som står i forbindelse med en giftkirtel. Giften er smertefuld for mennesker og kan være dødelig for mindre dyr.

Næbdyr

Næbdyret (Ornithorhynchus anatinus) hører til familien Ornithorhynchidae. Med det flade brede snudeparti beklædt med blød, nøgen hud, der minder om et andenæb, er det måske det mest bizarre pattedyr overhovedet. De voksne har ingen egentlige tænder, men forskelligt udformede hornplader. Længden er op til 60 cm (inkl. hale), hanner lidt større end hunner. Næbdyret søger sin føde i vand og er tilpasset dette miljø. Pelsen er kort og tæt, der er svømmehud mellem tæerne, og dyret har en kraftig, affladet svømmehale. Øjne og øreåbninger beskyttes under neddykning af hudfolder. Den foretrukne føde er krebsdyr, orme og insektlarver.

Kloakdyr. Myrepindsvin (Tachyglossus aculeatus).

Kloakdyr. Myrepindsvin (Tachyglossus aculeatus).

Vha. de kraftige kløer på specielt forfoden graves udstrakte gange. Næbdyr bliver kønsmodne efter to år, og hunnen danner en speciel redehule, hvor hun lægger 1-3 æg, der ruges 7-12 dage; ungerne klarer sig selv efter fem måneder. Næbdyret findes kun i det østlige Australien.

Myrepindsvin

Myrepindsvin hører til familien Tachyglossidae. Den almindeligste art, Tachyglossus aculeatus, det kortsnudede myrepindsvin, er vidt udbredt i Australien og de omkringliggende øer, bl.a. Tasmanien og Ny Guinea. Kropslængden er op til 53 cm, halen 9 cm. Karakteristisk er den lange rørformede snude med en ganske lille mund. Der er ingen tænder, men hornplader, som findeler føden, der hovedsagelig udgøres af termitter og myrer, som fanges vha. en lang klæbrig og udskydelig tunge.

Kloakdyr. Tv.: Tilstedeværelsen af en kloak, dvs. en hulhed, hvori både tarm, nyrer og kønsorganer udmunder, er et af flere bygningsmæssige træk, der adskiller kloakdyr fra både pungdyr og placentale pattedyr, og som har givet anledning til, at kloakdyrene i den traditionelle systematik placeres i deres egen underklasse, Prototheria. Th.: Et alternativt stamtræ baseret på DNA-undersøgelser placerer kloakdyrene sammen med pungdyrene i en udviklingslinje adskilt fra de placentale pattedyr.
1. æggeleder,
2. urinrør,
3. urinblære,
4. tarm,
5. kloak,
6. udførselsgang.

Kloakdyr. Tv.: Tilstedeværelsen af en kloak, dvs. en hulhed, hvori både tarm, nyrer og kønsorganer udmunder, er et af flere bygningsmæssige træk, der adskiller kloakdyr fra både pungdyr og placentale pattedyr, og som har givet anledning til, at kloakdyrene i den traditionelle systematik placeres i deres egen underklasse, Prototheria. Th.: Et alternativt stamtræ baseret på DNA-undersøgelser placerer kloakdyrene sammen med pungdyrene i en udviklingslinje adskilt fra de placentale pattedyr. 1. æggeleder, 2. urinrør, 3. urinblære, 4. tarm, 5. kloak, 6. udførselsgang.

Nogle af rygsidens hår er omdannet til stive, spidse pigge af op til 6 cm længde, der tjener til forsvar. Fødderne har fem meget kraftige gravekløer. Der graves dog ikke permanente gange, men hvis dyret forfølges, graver det sig hurtigt ned i jorden, så kun piggene stikker op. Forfodens gravekløer bruges desuden til at åbne termitboer. Der lægges ét æg, som anbringes i en midlertidig hudsæk på hunnens bug, hvori også findes to mindre gruber, hvor de to sæt mælkekirtler udmunder. Ægget klækkes efter 7-10 dage, og ungen bliver i pungen yderligere 6-8 uger, indtil piggene udvikles. Derefter anbringes den i en godt skjult hule, hvor den besøges af moderen. Ungen dier i nogle måneder og er helt uafhængig i etårsalderen.

Det langsnudede myrepindsvin (Zaglossus bruynii) findes kun på Ny Guinea. I de fleste træk minder den om foregående art, men er større, op til 75 cm, har længere ben og snude, og der er kun tre kraftige gravekløer på hver fod.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Christensen: kloakdyr i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107220