Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hudmuskelsæk

Oprindelig forfatter BChr Seneste forfatter Redaktionen

hudmuskelsæk, kropsvæg forsynet med ring- og længdemuskulatur hos ormeformede dyr. Den omgiver en væskefyldt kropshule, og fremkomsten af disse to bygningstræk var en vigtig begivenhed i dyrenes evolution. Kropshulen fungerer som et hydrostatisk skelet, der i kombination med hudmuskelsækken muliggør kraftige peristaltiske bevægelser, hvorved dyrene kan grave gange i sedimenter o.l. De ældste spor af sådanne gangsystemer er over 500 mio. år gamle, og de benyttes til at fastlægge grænsen mellem de geologiske perioder Prækambrium og Kambrium.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Christensen: hudmuskelsæk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93560