Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

muldvarpe

Oprindelige forfattere GCoN og HWal Seneste forfatter Redaktionen

Muldvarp.

Muldvarp.

muldvarpe, Talpidae, pattedyrfamilie med ca. 50 arter i Europa, Asien og Nordamerika. Størrelsen er beskeden: vægt 9-170 g, længde med hale 6-22 cm, dog 45 cm for den russiske desman. Hovedet er langstrakt og fladt. De korte, kraftige lemmer har fem klobærende fingre/tæer og er delvis trukket ind i den cylindriske krop, der har en tæt beklædning af fløjlsbløde, korte hår vendende i alle retninger og med stor isoleringsevne. Fra snude til halespids er der talrige følesansehår. Lugtesansen er god. De små øjne kan være hårdækkede; ydre ører mangler eller er stærkt reduceret. Muldvarpe lever oftest under jorden, de to desman-arter dog med nær tilknytning til ferske vande.

Ordet muldvarp kommer af gammeldansk muldwarp, 1. led muld, 2. led gammeldansk warp 'kast'.

I Danmark findes kun én art, muldvarpen (Talpa europaea), der er udbredt igennem størstedelen af Eurasien, mod nord til det sydlige Finland og Sverige. Den er almindelig på marker og i skove, dog sjældent på magre jorder og i nåleskove. Den er 12-17 cm lang, halen 2-3 cm, vægten er ca. 60-120 g. Pelsen er mørkegrå til sort.

Muldvarpeskud.

Muldvarpeskud.

Kropsbygningen afspejler muldvarpens nødvendige fysiske formåen, dvs. evne til flytning af store mængder jord på kort tid. Nogle knogler, fx overarm, underarm og brystben, er ekstremt udviklede og har fremspring, der danner fæste for den kraftige muskulatur, hvormed dyrets skovlformede graveredskab, hånden, bevæges. Denne er drejet udad og bagud og har foruden de tæt forbundne fingre tillige en bindevævsknogle, der forøger håndens bredde. De lange, kraftige kløer skraber jorden fri, og den skubbes enten til side eller opad i muldskud. Derved etableres og udvides et system af gange inden for et areal af nogle få tusinde m2. Gangene virker som fælde for byttedyr, især regnorme og insekter. Ved rigelig forekomst samles et forråd af indtil flere hundrede levende regnorme. Forlods har muldvarpen afbidt ormenes forreste led, hvilket længe forhindrer dem i at flygte.

Muldvarp.

Muldvarp.

3-4 unger fødes først på sommeren i en tør rede af strå og blade. De dier hos moderen i 4-6 uger. Ca. 40 % overlever til forplantningsdygtig alder, som er et år. Muldvarpen kan have et lidt aggressivt gemyt over for artsfæller, idet den er meget territorial og næsten lever solitært, undtagen dog i parringsperioden en gang om året; i denne periode vandrer hanmuldvarpe og opsøger hunmuldvarpenes territorier, og hunmuldvarpen tillader disse at trænge ind på deres territorier. Efter parringsakten forlade hanmuldvarpene igen hunnernes territorium. Dette sker normalt i marts. Muldvarpe kan undertiden dele gangsystemer med hinanden og med andre pattedyr, fx mosegrise, men de prøver altid at undgå hinanden, måske med duftstoffer.

Skadedyr

Muldvarpesakse.

Muldvarpesakse.

I modsætning til mosegrisen lever muldvarpen udelukkende af animalsk føde, og der ses derfor ikke gnav i plantedele omkring dens gravsystem. Ved dannelse af muldskud og mere overfladiske gange løsner muldvarpen jorden omkring planterødder, så planterne kan visne; i skove virker gravene derimod fremmende for træernes vækst og for dannelsen af muld. På græsarealer kan muldvarpeskud være til gene for græsslåning.

Annonce

Til bekæmpelse af muldvarpe kan anvendes sakse sat i gangene. Sakse fåes i mange forskellige udformninger og udførelser, er effektive og må bruges hele året rundt af alle på egne matrikler.

I landbrug og gartnerier og på meget store arealer kan der benyttes fosforbrintepellets. Pillerne placeres i det permanente gangsystem, hvor de fordamper, når de kommer i forbindelse med jordens fugtighed og udvikler den dræbende gas fosforbrinte. Der kræves autorisation fra Miljøstyrelsen for at anvende fosforbrintepiller, et såkaldt MX-bevis. Det er således kun autoriserede personer, der kan anvende den form for muldvarperegulering.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ghita Cordsen Nielsen, Helge Walhovd: muldvarpe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128258