Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

shih-tzu

Oprindelig forfatter MeHa Seneste forfatter Redaktionen

shih-tzu, (via eng. fra kin. shizi (gou) 'løve(hund)'), lille selskabshund med en skulderhøjde, der ikke må være over 26,7 cm. Shih-tzu har korte ben, og halen bæres i en bue ind over ryggen. Den lange, bølgede pels har tæt underuld og danner et kraftigt skæg og kindskæg; alle farver er tilladt ifølge standard. Racen stammer fra Kina, hvor den fremkom ved krydsninger mellem tibetanske og kinesiske miniatureracer. I en periode var den de kinesiske kejseres foretrukne hunderace. 1930 kom de første eksemplarer fra Beijing til England, hvor racen videreudvikledes.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding: shih-tzu i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=158407