• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mynder

Oprindelig forfatter MeHa Seneste forfatter Redaktionen

Mynder. Flere mynderacer anvendes til væddeløb, her afghansk mynde. Sporten er især populær i England; i Danmark blev de første hundevæddeløb efter mekanisk hare afholdt i 1929. I 1968 etableredes den første stationære bane, Kallerupbanen ved Hedehusene på Sjælland.

Mynder. Flere mynderacer anvendes til væddeløb, her afghansk mynde. Sporten er især populær i England; i Danmark blev de første hundevæddeløb efter mekanisk hare afholdt i 1929. I 1968 etableredes den første stationære bane, Kallerupbanen ved Hedehusene på Sjælland.

mynder, gruppe af hunderacer. Karakteristisk for mynder er en elegant, langstrakt kropsbygning, et forholdsvis smalt og langt hoved samt stærke muskler. Med hensyn til størrelse og vægt er der derimod stor variation strækkende sig fra den italienske mynde, der er 30 cm høj over ryggen og vejer op til 5 kg, til irsk ulvehund, som med sine over 80 cm over ryggen regnes for at være verdens højeste hunderace.

Ordet mynde kommer af gammeldansk miohund, af mio 'smal' og hund.

Billedlige fremstillinger af slanke myndelignende hunde kendes fra oldegyptiske vægmalerier og skulpturer. De enkelte racer er imidlertid først opstået i 1800- og 1900-t.

Mynder blev oprindelig brugt til jagt; med deres stærke muskler kunne de opnå høj fart og skulle ved hjælp af synet jage fx ulve op. Senere er der især blevet avlet med henblik på løbehastighed, så de kunne benyttes som væddeløbshunde. De fleste mynder fungerer dog i dag som familiehunde.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding: mynder i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129125