Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bullterrier

Oprindelig forfatter JøMad Seneste forfatter HaAn

Bullterrier.

Bullterrier.

bullterrier, eng. Bull Terrier, lavstammet, kraftigt bygget terrier. Den er muskuløs og meget harmonisk med et intenst, beslutsomt og intelligent udtryk. Den har et ægformet hoved og mørke, trekantede øjne. Pelsen er kort og glat. Bullterrieren er modig, livlig og fuld af sjov. Selvom den er stædig, er den særdeles venlig over for mennesker, loyal, ligevægtig og modtagelig for opdragelse. Den kan være såvel hvid som farvet.

Bullterrieren forveksles ofte med "bull and terriers", når racens oprindelse beskrives. "Bull and terriers" var hunde, der med udgangspunkt i den nu uddøde old english bulldog og racer af terriere blev avlet med henblik på kampsport. Bullterrieren er en videreudvikling af "bull and terriers" og det er således forkert, når den undertiden betegnes som kamphund af oprindelse.

Historie

Bullterrieren blev første gang præsenteret på en hundeudstilling i Birmingham, England i 1862. Den blev vist af James Hinks, der anerkendes som "racens skaber". James Hinks benyttede mange racer i videreudviklingen af "bull and terriers" for at nå sit mål om at skabe en Gentleman’s companion – altså en gentlemans ledsager – men den engelske buldog, dalmatineren og den nu uddøde engelske hvide terrier var hovedingredienserne.

Annonce

Hinks' mål var at skabe en helt hvid hund, og hans ”hvide kavaler” blev hurtigt populær og gjorde sig godt på hundeudstillinger. Bullterrieren blev en modehund, og i 1887 blev The Bull Terrier Club dannet.

Den engelske kennel klub (KC) forbød i 1909 udstilling af og avl på døve hunde. Døvhed er et problem, der var meget udbredt hos bullterrieren – og som stadig eksisterer i dag.

Dedikerede opdrættere fornyede racen ved udvikling af opretstående ører (ørekupering var blevet forbudt), en farvet variant (anerkendt af KC i 1933) og ikke mindst det ægformede hoved. Hovedarkitekten bag fornyelsen var Harry Monk, der betegnes som den, der forbedrede racen.

Da bullterrierens vigtigste egenskab oprindelig var den helt hvide pels, var det et stort skridt for de tidlige opdrættere at acceptere den farvede variant, der opstod i begyndelsen af 1900-t., og som fra begyndelsen blev forsøgt avlet ud af racen. Den blev dog senere anset som en nødvendighed for racens udvikling, såvel helbreds- som eksteriørmæssigt.

Hvor der i den første del af 1900-t. stadig var stor uenighed om, hvorvidt en hvid bullterrier efter farvede linjer var en "rigtig" bullterrier, betragtes den hvide og den farvede variant i dag som én race.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Madsen: bullterrier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52224