Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

rensdyr

Oprindelig forfatter BHol Seneste forfatter Redaktionen

En nordamerikansk ren. Gevirets to takker er bueformede og hos ældre dyr kraftigt forgrenede.

En nordamerikansk ren. Gevirets to takker er bueformede og hos ældre dyr kraftigt forgrenede.

rensdyr, Rangifer tarandus, ren, i Nordamerika caribou, eneste art af hjorte, hvor både hanner og hunner har gevir. Rensdyr varierer i størrelse fra 87 til 140 cm i skulderhøjde og i vægt fra 60 til 318 kg; hunner (køer eller simler) er mindre end hanner (tyre eller bukke).

Rensdyret har brede, kraftigt kløftede klove og veludviklede biklove, som giver dyrene en bredere trædeflade i sumpet terræn og dyb sne. Pelsen består af en grov, tætsiddende yderpels med hule hår og en varm, uldet inderpels. Yderpelsen varierer i farve fra næsten hvid til sort, men de fleste rensdyr er gråbrune med lys underside. Gevirets to takker er bueformede og hos ældre dyr kraftigt forgrenede. Den ene tak har ved basis oftest en fremadrettet, skovlformet køl, der bruges til at grave efter føde med om vinteren.

Om ordet rensdyr: 1. led er ren, oldn. hreinn, af germ. *hraina- 'behornet dyr'.

Rensdyr var tidligere vidt udbredt på den nordlige halvkugle og fandtes frem til sen middelalder i England og i Polen. I dag findes de i arktiske og nordligt tempererede egne i Alaska, Canada, Europa og Asien. De er fortrinsvis knyttet til den arktiske tundra, men findes også i tilstødende skovområder. Man skelner ofte mellem tamrener og vildrener, og sidstnævnte inddeles desuden ofte i skovrener, tundrarener og særlige ø-former.

Annonce

Rensdyr er dagaktive og lever om sommeren af urter, græsser, dværgbuske og svampe; vinterføden er fortrinsvis laver. Ofte må rensdyrene grave gennem tykke snelag for at finde frem til føden, og i fugtige vintre, hvor der dannes is oven på snelaget, risikerer mange rensdyr at dø af sult. Rensdyr har en meget veludviklet lugtesans, som de bl.a. bruger til at finde frem til gode græsningsområder. Det er sandsynligvis derfor, at de ofte vandrer mod vinden, og ikke så meget for at vejre fjender i tide, som det ofte fremføres.

Rensdyrnomade i Mongoliet, Hovsgol.

Rensdyrnomade i Mongoliet, Hovsgol.

Rensdyr er sociale og færdes i flokke på op til flere tusinde. Ældre hanner holder sig dog ofte for sig selv i mindre flokke og opsøger først hunnerne i brunsttiden. Der er ikke nogen fast struktur i de store flokke, og individer kan skifte fra flok til flok, når de mødes. I parringstiden om efteråret kan en han samle et harem på op til 15 hunner, men ofte opsøger hannerne blot hunner i brunst i den eksisterende flok og parrer sig med dem. Hannerne udkæmper heftige kampe om hunnerne. Det er styrkeprøver, hvor gevirerne stødes mod hinanden, og dyrene forsøger at presse hinanden mod jorden eller skubbe hinanden ud af området. Den svageste forlader stedet, og den stærkeste får adgang til hunnerne. Når brunsttiden er slut, kaster hannerne gevirerne, mens hunnerne beholder deres til langt hen i det følgende forår. Det giver hunnerne en fordel under fødesøgningen om vinteren, hvor geviret benyttes som skovl. Hunnerne føder en kalv (sjældent to) efter en drægtighed på 71/2 måned, og kalven er i stand til at følge moderen allerede efter en time. Hunnen kender sin kalv på lugten, mens kalven kender sin mor på lyden.

Jamalhalvøen, Rusland. Rensdyr indfanges af nomade

Jamalhalvøen, Rusland. Rensdyr indfanges af nomade

Rensdyr udfører i store dele af udbredelsesområdet årstidsbestemte vandringer mod den åbne tundra og højfjeldet i sommertiden og mod skovene i vintertiden. Vandringsruterne ligger mange steder fast og er markeret som dybe spor i terrænet. I Canada har man lavet særlige passagesteder for rensdyrene, der hvor de transkontinentale olieledninger krydser rensdyrenes vandringsruter.

Rensdyrenes naturlige fjender er ulv, jærv og los samt for kalvenes vedkommende ræv, bjørn og i mindre grad havørn. Rensdyr har altid været et yndet jagtobjekt for mennesket, og jagt har i store dele af udbredelsesområdet været den direkte årsag til kraftige nedgange i bestanden.

Rensdyr har været domesticeret i over 3000 år, og domesticerede rensdyr er stadig hovedindtægtskilde for mange mennesker. I norsk, svensk og finsk Lapland er rensdyrproduktion hovederhvervet for mange samer, og i andre dele af verden benyttes renerne desuden til transport og som trækdyr. Man regnede omkring årtusindskiftet med en samlet bestand af vildrener på ca. 2 mio. og en bestand af tamrener på ca. 3 mio.

Se videoklip:Den race af rensdyr, der lever på Svalbard, har tilpasset sig kulden ved at få kortere ben og en tæt, kompakt krop. Under huden isolerer et tykt fedtlag mod kulden og fungerer som energireserve under vinteren. Pga. den særegne kropsbygning tager hannernes gevirer sig uforholdsmæssigt store ud. Som andre hjorte fordøjes og drøvtygges maden mest effektivt, når dyret ligger ned. © Eidos Wildlife

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bengt Holst: rensdyr i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=150295