Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skedehornede

Oprindelig forfatter BHol Seneste forfatter Redaktionen

Skedehornede. 1 Watusikvæg (ankolekvæg) (Bos taurus) har de længste horn af alle skedehornede. Der er målt horn på over 120 cm længde med en omkreds på næsten 50 cm. Watusikvæget er en afrikansk stamme af tamkvæget med en hovedudbredelse omkring Victoriasøen i det østlige Afrika. 2 Stenbukkens (Capra ibex) horn er sabelformede og forsynet med ringformede, forstærkende fortykkelser. I parringssæsonen kan man på lang afstand høre braget, når bukkene støder hornene sammen i de talrige styrkeprøver. Når styrkeprøven er afgjort, markeres bukkens position blot ved at posere med hornene. 3 Elandantilopen (Taurotragus oryx) er let genkendelig som den største af de afrikanske antiloper samt på de snoede horn. 4 Den sydafrikanske gemsbok (Oryx gazella) er en særlig underart af oryxantilopen, der er karakteristisk ved sine lange, spydformede horn. Hornene bruges i antilopernes indbyrdes kampe, men selvom de ofte markerer dødbringende stød med hornene, kommer de sjældent alvorligt til skade.

Skedehornede. 1 Watusikvæg (ankolekvæg) (Bos taurus) har de længste horn af alle skedehornede. Der er målt horn på over 120 cm længde med en omkreds på næsten 50 cm. Watusikvæget er en afrikansk stamme af tamkvæget med en hovedudbredelse omkring Victoriasøen i det østlige Afrika. 2 Stenbukkens (Capra ibex) horn er sabelformede og forsynet med ringformede, forstærkende fortykkelser. I parringssæsonen kan man på lang afstand høre braget, når bukkene støder hornene sammen i de talrige styrkeprøver. Når styrkeprøven er afgjort, markeres bukkens position blot ved at posere med hornene. 3 Elandantilopen (Taurotragus oryx) er let genkendelig som den største af de afrikanske antiloper samt på de snoede horn. 4 Den sydafrikanske gemsbok (Oryx gazella) er en særlig underart af oryxantilopen, der er karakteristisk ved sine lange, spydformede horn. Hornene bruges i antilopernes indbyrdes kampe, men selvom de ofte markerer dødbringende stød med hornene, kommer de sjældent alvorligt til skade.

skedehornede, Bovidae, familie inden for de parrettåede hovdyr (Artiodactyla). Familien omfatter gazeller og mindre antiloper (Antilopinae), hesteantiloper (Hippotraginae), dykkerantiloper (Cephalophinae), okser (Bovinae) samt får og geder (Caprinae). Der er ca. 140 arter. Den systematiske opdeling inden for gruppen er dog omdiskuteret, og de nævnte underfamilier splittes af nogle forfattere yderligere op. Bl.a. har moskusokse (Ovibos moschatus) og takin (Budorcas taxicolor) tidligere været henført til deres egen underfamilie (oksegeder, Ovibovinae), men opdelingen støttes ikke af genetiske data.

Karakteristisk for de skedehornede er hornenes udformning; de består af en udvækst fra pandebenet (stejlen) omgivet af en hornskede. Alle hanner, og hos de fleste arter tillige hunnerne, bærer horn. Fortænderne i overmunden mangler, mens fortænderne i undermunden peger mere eller mindre fremad. Derudover er der stor forskel på de enkelte grupper. De skedehornede varierer i størrelse fra 50 cm, en skulderhøjde på 25 cm og en vægt på 2-3 kg (dværgantiloper, Neotragus) til 3 m, en skulderhøjde på 2,2 m og en vægt på 1 t (gaur, Bos gaurus).

De skedehornede har en naturlig udbredelse i Afrika, Asien og Nordamerika, og domesticerede former findes i størstedelen af verden. De lever såvel på åbent land som i lukkede skovområder, i ørkener og i sumpområder. De fleste er dagaktive og lever af græs eller blade, som de får fat på ved at slynge tungen rundt om stænglerne eller grenene og bide en passende mængde af med fortænderne i undermunden. Alle skedehornede er drøvtyggere. De fleste arter er sociale, og man skelner normalt mellem tre grupperinger: flokke af hunner med unger, ungkarleflokke samt enlige hanner. Alle har en veludviklet lugtesans, og en stor del af kommunikationen foregår vha. duftsignaler.

Annonce

Mange arter har i tidens løb været udsat for intensiv jagt, og adskillige arter er blevet domesticeret med henblik på at blive brugt som husdyr (kvæg, får, geder). I Afrika eksperimenterer man desuden med at holde lokale antilopearter i vildtfarme til erstatning for tamkvæg, og i Alaska og Canada har man forsøgt at domesticere moskusoksen for at kunne bruge dens uld.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bengt Holst: skedehornede i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159888