Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skovmus

Oprindelig forfatter TSJ Seneste forfatter Redaktionen

skovmus, Apodemus sylvaticus, en af de ægte mus, der er karakteriseret ved at have knudrede, kortkronede kindtænder med rødder. Den er 8-10 cm lang, halen næsten det samme, og den vejer 15-28 g, har store ører og øjne, brun ryg og hvidlig bug, oftest med en lille, brun plet mellem forbenene.

Skovmusen er udbredt i det meste af Europa, dog ikke i Finland og Nordskandinavien, og er et af Danmarks mest almindelige pattedyr. Den er en af de mindst kræsne arter mht. valg af levested og findes fra den hvide klit over heder, hegn og krat til dyrkede marker. I højskoven fortrænges den imidlertid ofte af den nærtbeslægtede, større art halsbåndmusen. Skovmusen er hovedsagelig frøæder, men tager også dyrisk føde, bl.a. insekter.

Læs også om skovmus i Dansk Pattedyratlas.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Secher Jensen: skovmus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160449