Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skælhaleegern

Oprindelig forfatter TSJ Seneste forfatter Redaktionen

skælhaleegern, Anomaluridae, familie af gnavere med syv arter i tre slægter.

Skælhaleegern har en egernagtig form, men er formentlig kun fjernt beslægtede med egentlige egern. De kendes på en relativt tynd, korthåret hale, hvis underside ved haleroden har et område med grove, overlappende skæl.

Skælhaleegern er udbredt i det centrale Afrikas regnskove og bjergskove, men findes også i trægrupper på savannen og i galleriskove. På nær en enkelt art, Zenkers skælhalemus (Zenkerella insignis), har skælhaleegern flyvehud mellem for- og bagben, fra ankel til hale og fra håndled til hals. Flyvehuden anvendes til glideflugt mellem træerne. Alle arter er nataktive. Nogle arter er ret talrigt forekommende, men kendskabet til deres biologi, bl.a. forplantningsforhold og adfærd, er ret begrænset.

Annonce

De egentlige skælhaleegern, slægten Anomalurus, er større arter med en kropsvægt på 0,3-2 kg og kropslængde på op til 45 cm; de lever mest af blade, blomster og frugter. Skælhalemus, slægterne Idiurus og Zenkerella, er små, højst ca. 40 g. De lever i kolonier i hule træer i toppen af regnskovens højeste træer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Secher Jensen: skælhaleegern i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160775