Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

rødmus

Oprindelig forfatter TSJ Seneste forfatter Redaktionen

Rødmus (Clethrionomys glareolus). Nødder, agern og bog gemmes af rødmus i små forråd. Musegnavede nødder findes ofte under hasselbuske. Foruden rødmus kan også halsbåndmus og skovmus gnave nødder. Disse arter ridser i modsætning til rødmus med overkæbens fortænder en tydelig fure på nødden.

Rødmus (Clethrionomys glareolus). Nødder, agern og bog gemmes af rødmus i små forråd. Musegnavede nødder findes ofte under hasselbuske. Foruden rødmus kan også halsbåndmus og skovmus gnave nødder. Disse arter ridser i modsætning til rødmus med overkæbens fortænder en tydelig fure på nødden.

rødmus, Clethrionomys glareolus, 11-30 g stor gnaver hørende til studsmus. Den kendes på den rødbrune ryg og en hale, der er ca. halvdelen af kropslængden (8-12 cm).

Rødmusen er udbredt i det meste af Europa og Vestasien og er et af Danmarks mest almindelige pattedyr. Den findes, hvor der er skov- eller kratbevoksede arealer. Bestandene kan især blive store i ældre løvskove efter høj oldenproduktion, fordi forplantningen under sådanne betingelser kan strække sig ind i vinterhalvåret.

Rødmusen er hovedsagelig frøæder, men spiser også grønne plantedele, svampe og insekter. Den kan undertiden gøre skade ved at gnave i knopper og grenvinkler af løv- og nåletræer, og hyldegrene kan helt afbarkes.

Annonce

Læs også om rødmus i Dansk Pattedyratlas.

Se videoklip: I oldenår er rødmus meget almindelige i skovene, hvor de æder løs af bøgens frugter, bog. Den er øverst på bl.a. natuglens spiseseddel, og mange bliver taget i en ung alder. © Eidos Wildlife

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Secher Jensen: rødmus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153869