Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

pakaer

Oprindelig forfatter TSJ Seneste forfatter Redaktionen

pakaer, to arter af sydamerikanske gnavere i familien Cuniculidae, paka (Cuniculus paca, tidl. Agouti paca) og bjergpaka (C. taczanowskii). De er udbredt fra det sydlige Mexico til det sydlige Brasilien. De er på størrelse med harer og er planteædere, som især finder nedfaldne frugter på skovbunden. Selv er de bytte for mange store og mellemstore rovdyr.

Annonce

Ordet paka kommer via portugisisk paca fra et tupí-guaraní-sprog.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Secher Jensen: pakaer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137632