Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

nutria

Oprindelige forfattere Degn og TSJ Seneste forfatter Redaktionen

nutria, handelsnavn for den sydamerikanske sumpbæver (Myocastor coypus). For den zoologiske omtale af dyret, se bæverrotter.

Ordet nutria kommer af spansk nutra, nutria, af latin lutra 'odder'.

Pelsværk

Sumpbæverens skind er velegnet til pelsværk pga. den tætte, finhårede og bløde underpels. Under beredningen bliver pelsen "spitzet", dvs. at spidsen klippes af dækhårene, eller de bliver udrevet, "epileret". Der findes en halv snes farvevarianter fra hvid, grå og beige til brun og sort.

Omkring 1900 blev de første nutriafarme oprettet i Sydamerika. Senere fandtes farme i kortere tidsrum i forskellige europæiske lande, også i Norden, hvor de dog ikke kunne konkurrere med minkavl. Produktion af nutriapels findes stadig i Polen, Tyskland, Argentina og Louisiana i USA.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Degn, Thomas Secher Jensen: nutria i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133471