Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

marsvinegruppen

Oprindelig forfatter TSJ Seneste forfatter Redaktionen

Marsvin (Cavia porcellus).

Marsvin (Cavia porcellus).

marsvinegruppen, Caviomorpha, gruppe af gnavere med 18 familier, ca. 60 slægter og ca. 190 arter. De fleste arter har et plumpt udseende med store hoveder, korte haler og slanke ben. Andre arter, fx pigrotter (Echimyidae), ligner meget rotter og mus. Et fælles karaktertræk for gruppen er udformningen af kæbemuskulaturen.

Marsvinegruppens medlemmer har lang fosterudvikling og føder små kuld i sammenligning med musegruppen. Gruppen kaldes ofte hulepindsvinegruppen, da man regner med, at både den gamle verdens hulepindsvin (Hystricidae) og den nye verdens træpindsvin (Erethizontidae) hører dertil. Der er dog usikkerhed om visse familiers systematiske placering, og det har været diskuteret, om marsvinegruppens familier har fælles afstamning eller er udviklet uafhængigt i to grupper.

Kapivar (Hydrochoerus hydrochaeris).

Kapivar (Hydrochoerus hydrochaeris).

Marsvinegruppen er udbredt i Nord- og Sydamerika, Afrika og det sydlige Asien. I Nordamerika findes kun træpindsvinene, mens kamfingerrotter (Ctenodactylidae), klipperotter (Petromyidae), muldvarpegnavere (Bathyergidae) og sukkerrørrotter (Thryonomyidae) hører til i Afrika, og hulepindsvin findes både i Afrika og Asien. De øvrige familier lever i Syd- og Mellemamerika; økologisk set udfylder de den samme rolle som de store dyreflokke på savannen i Afrika. De er græsædere og udgør det væsentligste bytte for de store rovdyr, som i Sydamerika især er jaguar, ozelot, ulve og ræve.

Annonce

De egentlige marsvin (Caviidae) udgøres af fem slægter med 14 arter og er blandt de mest udbredte sydamerikanske gnavere. Det domesticerede marsvin (Cavia porcellus) findes ikke længere i naturen, men kun som kæledyr og forsøgsdyr overalt i verden. Det var allerede på de spanske erobreres tid husdyr hos inkaerne, der holdt det for kødets skyld. Maraen (pampashare, Dolichotis patagonum) ligner med sine lange bagben og store ører ikke meget et marsvin. Maraen lever i et for pattedyr usædvanligt, livslangt monogamt forhold.

Mara (Dolichotis patagonum).

Mara (Dolichotis patagonum).

Flodsvinefamilien (Hydrochoeridae) omfatter én art, kapivaren (Hydrochoerus hydrochaeris), der er den største nulevende gnaver med en vægt på op til 66 kg. Den lever i grupper, som kan nå op på 100 individer i tørtiden. Føden er planter, der vokser i eller nær vandet, hvor kapivaren søger tilflugt ved fare. Den jages intensivt for kødets og hudens skyld.

Agutifamilien (Dasyproctidae) udgøres af 13 arter i to slægter, bl.a. den gule aguti (guldhare, Dasyprocta aguti), som lever i de tropiske sydamerikanske skove. Den æder især frugt og er en vigtig frøspreder. Blandt de øvrige familier i marsvinegruppen er pakaer, kamrotter, bæverrotter, herunder bl.a. sumpbæver (nutria), chinchillaer og octodonter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Secher Jensen: marsvinegruppen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122427