Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vandhøns

Oprindelige forfattere KKam og LSer Seneste forfatter Redaktionen

Grønbenet rørhøne.

Grønbenet rørhøne.

vandhøns, Rallidae, familie af tranefugle med godt 133 arter udbredt i hele verden undtagen polare egne og de tørreste ørkenområder. De er små til mellemstore fugle (13-63 cm) med mellemlange til lange ben og tæer, korte, afrundede vinger og en kort hale, som tit holdes oprejst. Næbbet varierer fra langt og nedadbuet til kort og kegleformet. Vandhøns lever på jorden, de allerfleste i sumpede områder, hvor de færdes skjult i vegetationen. Mange har gennemtrængende stemmer og høres meget oftere, end de ses. Til vandhønsene hører også blishønsene (Fulica), der har svømmelapper på tæerne og tilbringer det meste af tiden på vandet, hvor de også kan dykke. Se også tranefugle.

Vandhønsenes føde er varieret, men i hovedsagen animalsk; visse arter, bl.a. blishønsene, er dog primært planteædere. Æggene, oftest 5-10, udruges på jorden i en godt skjult rede. Begge mager deltager, ligesom de i fællesskab fodrer de redeflyende unger, undertiden assisteret af andre voksne fugle eller af unger fra tidligere kuld.

Vandhøns har koloniseret mange øer, hvor de har udviklet lokale arter, der som regel har mistet flyveevnen. Sådanne fugle er særdeles sårbare over for vegetationsændringer og indførelse af rotter og rovdyr. I historisk tid er mindst 16 arter uddøde, og de fleste af de i alt 30 arter af udryddelsestruede vandhøns er øformer. Blandt de mere bemærkelsesværdige af de ølevende vandhøns kan nævnes takahe (Porphyrio mantelli), den største nulevende art (63 cm, op til 3,25 kg) og en nær slægtning af sultanhønen (P. porphyrio); takahe'en var engang vidt udbredt på New Zealand, men blev i flere år anset for uddød, indtil en lille bestand blev fundet på Sydøen i 1948. En anden afvigende vandhøne er Atlantisia rogersi, der kun findes på den lille ø Inaccessible ved Tristan da Cunha. Den er verdens mindste ikke flyvende fugl (13 cm), har en hårlignende fjerdragt og lever skjult i vegetationen ligesom mus.

Annonce

I Danmark er vandrikse, grønbenet rørhøne og blishøne almindelige ynglefugle, mens engsnarre og plettet rørvagtel er sjældne. Som strejfgæst er lille sultanhøne (Porphyrula alleni) fra tropisk Afrika truffet en enkelt gang, mens både lille rørvagtel (Porzana parva) og dværgrørvagtel (Porzana pusilla) fra hhv. Østeuropa og Sydeuropa er truffet mindre end ti gange.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Kampp, Lars Serritslev: vandhøns i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=178324