Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vadefugle

Oprindelig forfatter KKam Seneste forfatter Redaktionen

Klyder er vadefugle, der fanger smådyr ved at skumme vandoverfladen med det opadbuede næb.

Klyder er vadefugle, der fanger smådyr ved at skumme vandoverfladen med det opadbuede næb.

vadefugle, Charadrii, i traditionel fuglesystematik underorden i mågevadefuglenes orden omfattende familierne bladhøns, riksesnepper, strandskader, ibisnæb, klyder og stylteløbere, krabbeæder, trieler, braksvaler og ørkenløbere, brokfugle, sneppefugle, bjergløbere og skedenæb.

Nyere undersøgelser, bl.a. af fuglenes DNA, har imidlertid vist, at bladhøns, riksesnepper, sneppefugle og bjergløbere udgør en enhed, hvortil også hører slettevandrer, mens de øvrige vadefuglefamilier er nærmere beslægtet med mågefuglene (kjover, måger, terner, saksnæb) og alkefuglene.

Fælles for næsten alle vadefugle er, at de lever ved kyster eller i sumpede områder, i hvert fald en del af året, og ruger på jorden. De fleste er enten langbenede, vadende fugle eller hurtigtløbende fugle, hvoraf de fleste også har forholdsvis lange ben.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Kampp: vadefugle i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177861