Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

undulat

Oprindelig forfatter KKam Seneste forfatter Redaktionen

Undulat.

Undulat.

undulat, Melopsittacus undulatus, lille papegøje (18 cm) fra Australien, der er blevet den mest populære og udbredte burfugl, fordi den let bliver tam og villigt yngler i fangenskab. Den blev først bragt til Europa i 1840, og siden er en lang række farvevarianter blevet fremavlet. Se også papegøjer.

Ordet undulat kommer af lat. undulatus 'bølget', dim. af unda 'bølge', sigtende til tegningerne i fuglens fjerdragt, og -at.

Den vilde undulat er grøn med gult ansigt og tværstribet sort og gul nakke og vingeoversider; hannen har blå, og hunnen brunlig vokshud over næbbet. Den lever i flokke i åbent land og æder frø.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Kampp: undulat i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176936