Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

spurvehøg

Oprindelig forfatter KKam Seneste forfatter Redaktionen

Spurvehøg (Accipiter nisus).

Spurvehøg (Accipiter nisus).

spurvehøg, Accipiter nisus, lille rovfugl (28-38 cm) udbredt i skov i den tempererede zone i det meste af Europa og Asien. Den lever af et bredt spektrum af småfugle op til drosselstørrelse, undertiden større; den betydeligt større hun fanger i gennemsnit større bytte end hannen og kan endog lejlighedsvis tage ringduer, der vejer ca. 500 g, næsten dobbelt så meget som den selv.

Spurvehøgebestanden led stærkt under den uregulerede brug af pesticider i 1950'erne og 1960'erne, men er siden kommet på fode, og med 3500-4000 par er arten Danmarks talrigeste rovfugl efter musvågen. Den er udbredt i hele landet og er i de senere år også indvandret til byerne; fx yngler adskillige par i de indre dele af København. Se også høge.

Hør spurvehøgen:

Annonce

/@api/deki/files/64681/=26918197.mp3

Se videoklip:Spurvehøg og musvåge er vores almindeligste danske rovfugle, men spurvehøgen er den, som oftest træffes i villakvarterer og parker, hvor den bl.a. jager tamduer. © Eidos Wildlife

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Kampp: spurvehøg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=163725