Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skarver

Oprindelig forfatter KKam Seneste forfatter Redaktionen

Skarv.

Skarv.

skarver, Phalacrocoracidae, familie med ca. 39 arter i de årefodedes orden.

Skarver er mellemstore til store (45-100 cm), dykkende og fiskeædende fugle, udbredt ved kyster og ferskvand i det meste af verden. Dragten er oftest overvejende sort med metalglans, og i yngletiden har mange arter en fjertop og/eller farvede hudpartier i hovedet. Næbbet er mellemlangt med en krog i spidsen, halsen lang og S-formet, vingerne brede og forholdsvis korte, og halen lang og stiv. Fødderne er placeret langt bagtil og bruges til fremdrift både på og under vandet. Fjerdragten vædes delvis under dykning, hvilket mindsker opdriften; den lufttørres siden på land, hvor skarver ofte sidder med udbredte vinger.

Skarver fisker som regel alene, men kan optræde i store flokke ved fiskestimer, og i nogle tilfælde samarbejder fuglene eller koordinerer i det mindste deres aktivitet. Fiskeri med skarver har været praktiseret i Østasien i over 2000 år og har også været udbredt mange andre steder.

Annonce

Skarv.

Skarv.

Skarver yngler kolonivis i træer eller på klippekyster, hvor de bygger reden af grene, tang og andet. Kuldet er normalt på tre til fire grønhvide æg. Ungerne fodres med opgylpet føde, i nogle tilfælde i flere måneder, efter at de er flyvefærdige.

I Danmark har den vidt udbredte skarv (Phalacrocorax carbo, 80-100 cm), også kaldet ålekrage, i en årrække været en ganske talrig ynglefugl med knap 40.000 par. Som fiskeæder har den været bekæmpet hårdnakket i lang tid, og den oprindelige bestand forsvandt ca. 1870. Også efter genetableringen i 1938 har den flere gange været på randen af udryddelse, og først efter en delvis fredning i 1971 og totalfredning i 1980 kunne bestanden ekspandere. Omkring 2000 nåede den tilsyneladende et mætningspunkt, og samtidig har man tilladt en kontrolleret bekæmpelse i visse kolonier. 2015 ynglede mere end 31.000 par i 73 kolonier i Danmark.

Et vue fra skarvkolonien på Vorsø i Horsens Fjord. Kolonien blev etableret i 1944 og er dermed den ældste i Danmark. Øen blev i 1928 efter testamentarisk bestemmelse købt som et fristed for dyr og planter, også de såkaldt skadelige, af midler fra zoologen Herluf Winges bo. Det har dog ikke forhindret, at skarverne også her i perioder er blevet reguleret.

Et vue fra skarvkolonien på Vorsø i Horsens Fjord. Kolonien blev etableret i 1944 og er dermed den ældste i Danmark. Øen blev i 1928 efter testamentarisk bestemmelse købt som et fristed for dyr og planter, også de såkaldt skadelige, af midler fra zoologen Herluf Winges bo. Det har dog ikke forhindret, at skarverne også her i perioder er blevet reguleret.

En lidt mindre art, topskarven (P. aristotelis, 65-80 cm) fra Europas kyster, optræder i Danmark som en sjælden træk- og vintergæst.

Hør skarven:

/@api/deki/files/64654/=26917832.mp3

Hør topskarven:

/@api/deki/files/64653/=26917827.mp3

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Kampp: skarver i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159824