Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sandhøns

Oprindelig forfatter KKam Seneste forfatter Redaktionen

Tobåndet sandhøne (Pterocles bicinctus).

Tobåndet sandhøne (Pterocles bicinctus).

sandhøns, Pteroclididae, eneste familie i fugleordenen Pteroclidiformes. Af de 16 arter tilhører 14 slægten Pterocles, der er udbredt i tørre egne (steppe og ørken) i Sydeuropa, Afrika og Sydasien, mens de to arter steppehøns (Syrrhaptes) lever i Centralasien. Sandhøns er beslægtet med vadefugle og duer og minder om sidstnævnte i kropsform og størrelse (25-48 cm, 170-650 g). Fødderne er meget korte. Føden er frø, i mindre grad også andre plantedele og insekter.

Sandhøns er nødt til jævnlig at indtage vand og trækker daglig op til 80 km for at finde det; normalt følges magerne i et par og slår sig på vejen sammen med mange artsfæller på vej til det samme vandhul. Også ungerne behøver vand, som forældrene bringer til dem i de gennemvædede, specialiserede bugfjer. Kuldet på tre æg ruges om dagen af hunnen og om natten af hannen. Begge mager fører de redeflyende unger.

Steppehønen (Syrrhaptes paradoxus) har enkelte gange invaderet Europa, inkl. Danmark. Den største invasion skete i 1888, hvor arten var almindelig i Jylland og også ynglede, men i løbet af få år forsvandt fuglene igen. En invasion i 1908 førte kun til ét dansk fund, og siden er kun enkelte fugle set med års mellemrum.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Kampp: sandhøns i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155278