Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

rød glente

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

rød glente, Milvus milvus, art af glenter, der er udbredt i Europa, især Tyskland, Frankrig og Spanien. I Danmark er den en sjælden trækgæst og ynglefugl med ca. 135 ynglende par (2015). Den samlede bestand er i tilbagegang.

Den røde glente er 60-65 cm med et vingefang på 145-165 cm. Med sin lange, dybt kløftede hale er den let at kende fra andre rovfugle. Fjerdragten er rødlig, hovedet hvidligt, og den har hvide partier yderst på undervingen. Vingerne er lange og smalle, flugten elegant. Rød glente er knyttet til kuperede, åbne landskaber med skove, marker og vandområder.

Rød glente er i Danmark på den internationale rødliste over truede og sårbare arter. Se også glenter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
rød glente i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=313631