Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

pelikaner

Oprindelige forfattere HJFr og KKam Seneste forfatter Redaktionen

Australsk pelikan (Pelecanus conspicillatus) i det vestlige Australien, 2004.

Australsk pelikan (Pelecanus conspicillatus) i det vestlige Australien, 2004.

pelikaner, Pelecanidae, familie med syv arter vandfugle i de årefodedes orden, alle i slægten Pelecanus. De lever ved søer og havkyster og er vidt udbredt, primært i tropiske og subtropiske områder. De er store, tunge fugle (105-185 cm, 3,5-15 kg) med overvejende hvid fjerdragt (dog er en art brun) og lange, brede vinger. Flyvende flokke danner ofte V-formation eller linjer, hvor fuglene synkroniserer serierne med vingeslag og perioderne med glideflugt.

Særlig karakteristisk for pelikanerne er det kolossale næb med et langt, lige og fladt overnæb og et fleksibelt undernæb, der udspænder en meget elastisk strubepose. Næbbet bruges som en fælde ved fangst af fisk, som udgør langt den overvejende del af føden. Når den svømmende fugl fører det åbne næb gennem vandet, spiles strubeposen ud til en stor sæk; når hovedet siden løftes, løber vandet hurtigt ud af den.

Ordet pelikan kommer af gr. pelekan, måske af pelekys 'økse', om næbbets form.

Fangede fisk sluges normalt med det samme; posen er altså ikke beregnet på opbevaring eller transport af fisk. De fleste pelikaner fisker tit i velkoordinerede grupper, hvor fuglene danner U-formation om en fiskestime og driver den ind på lavt vand. Den brune pelikan (P. occidentalis) fra Amerikas kyster afviger ved at jage flyvende og styrtdykke efter byttet.

Annonce

Brun pelikan (Pelecanus occidentalis) på Galápagos.

Brun pelikan (Pelecanus occidentalis) på Galápagos.

Pelikanerne yngler kolonivis, to af arterne i træer og de øvrige på jorden på beskyttede steder fri for rovdyr. Kuldets 2-3 æg ruges af begge mager, som også deles om fodring af de i begyndelsen nøgne unger. Efter tre uger slutter ungerne sig sammen i crèches, og 10-11 uger gamle er de flyvefærdige.

Tre pelikanarter er enkelte gange truffet i Danmark, men de formodes at have været undslupne fangenskabsfugle: almindelig pelikan (P. onocrotalus) og krøltoppet pelikan (P. crispus), der begge bl.a. yngler i SØ-Europa, og rødrygget pelikan (P. rufescens) fra Afrika.

Symbolik

I kirkekunst fra middelalderen og senere symboliserer pelikanen, der hakker sig i brystet og mader ungerne med sit eget blod, Gud, der ofrer sin søn for menneskene.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Jørgen Frederiksen, Kaj Kampp: pelikaner i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=140094