Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

påfugle

Oprindelige forfattere HJFr og KKam Seneste forfatter Redaktionen

Påfugl (Pavo cristatus).

Påfugl (Pavo cristatus).

påfugle, Pavo, slægt af fasaner. Den ene af de to arter er den velkendte påfugl (P. cristatus) fra Indien, Pakistan og Sri Lanka, der er indført som prydfugl mange steder i verden. Den anden, grøn påfugl (P. muticus) fra SØ-Asien, er en langt sjældnere, sårbar og måske truet art.

Påfuglene er de eneste fasaner, hvis hanner danner arenaer, idet hver han opretholder et lille territorium mellem andre hanner, hvilket ofte fører til konfrontationer, undertiden til egentlig kamp. Hanner intimiderer hinanden og tiltrækker hunner ved at rejse og sprede halen, et slæb dannet af 100-150 forlængede overhaledækfjer med store øjepletter.

Ordet påfugl: 1. led via oldeng. af lat. pavo, af uklar opr., formentlig lydefterlignende.

Slæbet udgør 140-160 cm af totallængden på 180-230 cm. Enkelte andre fasanhaner har en lignende totallængde, men ingen af dem når tilnærmelsesvis påfuglehanens vægt (4-6 kg). Den eneste afrikanske fasan, congopåfuglen (Afropavo congensis), som først blev beskrevet i 1936, er muligvis en nær slægtning til påfuglene, men er meget mindre, med stump hale og en vægt på knap 1,5 kg.

Annonce

Symbolik.

Påfuglen optræder i oldkristen kunst som symbol for opstandelse og evigt liv. Den oprejste hale kan minde om en solopgang, og "øjnene" om bibelske beskrivelser af de fire livsvæsener, se evangelist (symboler).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Jørgen Frederiksen, Kaj Kampp: påfugle i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=147577