Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

næsehornsfugle

Oprindelig forfatter KKam Seneste forfatter Redaktionen

Næsehornsfugle. Tv.: Sydlig (eller rødstrubet) hornravn (Bucorvus leadbeateri, 90-100 cm), der er udbredt i Afrika syd for ækvator. Th. øverst: Den sydøstasiatiske stor næsehornsfugl (Buceros bicornis, 95-105 cm) ved redehul; den lever i skov fra Indien til Sumatra. Th. nederst: En af de mindste næsehornsfugle, sydlig gulnæbbet toko (Tockus leucomelas, 40 cm), fra det sydlige Afrika, hvor den findes på træbevokset savanne; fuglen her har fanget en skorpion. Ill.: Ardea London Ltd/Jean-Paul Ferrero, FOCI/Photo Researchers/Aaron Ferster & Bruce Coleman Ltd/HPH Photography.

Næsehornsfugle. Tv.: Sydlig (eller rødstrubet) hornravn (Bucorvus leadbeateri, 90-100 cm), der er udbredt i Afrika syd for ækvator. Th. øverst: Den sydøstasiatiske stor næsehornsfugl (Buceros bicornis, 95-105 cm) ved redehul; den lever i skov fra Indien til Sumatra. Th. nederst: En af de mindste næsehornsfugle, sydlig gulnæbbet toko (Tockus leucomelas, 40 cm), fra det sydlige Afrika, hvor den findes på træbevokset savanne; fuglen her har fanget en skorpion. Ill.: Ardea London Ltd/Jean-Paul Ferrero, FOCI/Photo Researchers/Aaron Ferster & Bruce Coleman Ltd/HPH Photography.

næsehornsfugle, Bucerotidae, familie af skrigefugle med 54 arter i Afrika og tropisk Asien mod øst til Filippinerne. De er mellemstore til store (38-126 cm), langhalede fugle med et meget stort, opsvulmet og nedadbuet næb. På næbryggen har de fleste arter et "horn", en porøs bendannelse af varierende udformning. Fjerdragten er tegnet i sort, brunt og hvidt, men næb og nøgne hudpartier i hovedet kan være livligt farvede. Vingerne er brede og ret korte, og flugten er støjende.

De to arter hornravne (Bucorvus) fra Afrikas savanner lever på jorden, mens alle øvrige arter er trælevende, og langt de fleste er skovfugle. For næsten alle arter udgør frugter en væsentlig del af føden, men plantekosten suppleres i varierende grad med smådyr, især i yngletiden, og hos visse arter er det hovedføden. Hornravnenes kost er rent animalsk, og ud over græshopper og biller fanger de gerne større dyr som firben, slanger, gnavere og småfugle. Kuldstørrelsen varierer fra 1-2 til 3-4 æg, hos nogle mindre arter helt op til 7. Reden anlægges i et træhul, og hos alle arter undtagen hornravnene murer hunnen indgangshullet til indefra som en beskyttelse mod rovdyr. Materialet hertil er mudder bragt af hannen samt ekskrementer og opgylpet stof. Hannen forsyner hunnen og siden også ungerne med føde gennem en sprække, indtil hunnen op til fire måneder senere bryder ud sammen med de flyvefærdige unger. Hos en del arter forlader hunnen dog reden noget tidligere, hvorefter ungerne murer hullet til igen. Med få undtagelser benytter hunnen tiden under indespærringen til at fælde, en proces, som fremskyndes ved, at alle svingfjer og halefjer tabes samtidig.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Kampp: næsehornsfugle i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133839