Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mejser

Oprindelig forfatter KKam Seneste forfatter Redaktionen

Mejser. Øverste række fra venstre: Sydlig sortmejse (Parus niger) fra det sydlige Afrika samt fire racer af musvit (P. major), nemlig 1 major (Europa, Sibirien), 2 intermedius (Iran), 3 minor (Kina) og 4 ambiguus (Malaysia). Nederste række fra venstre: Variabel mejse (P. varius, Japan), topmejse (Lophophanes cristatus, Europa) og sultanmejse (Melanochlora sultanea, SØ-Asien). Sidstnævnte er den største af alle mejser.

Mejser. Øverste række fra venstre: Sydlig sortmejse (Parus niger) fra det sydlige Afrika samt fire racer af musvit (P. major), nemlig 1 major (Europa, Sibirien), 2 intermedius (Iran), 3 minor (Kina) og 4 ambiguus (Malaysia). Nederste række fra venstre: Variabel mejse (P. varius, Japan), topmejse (Lophophanes cristatus, Europa) og sultanmejse (Melanochlora sultanea, SØ-Asien). Sidstnævnte er den største af alle mejser.

mejser, Paridae, familie med 56 arter af små spurvefugle (11-14 cm, én art 22 cm). Navnet mejse er også brugt om visse andre fugle (halemejser, pungmejser, skægmejse, spætmejser). De egentlige mejser (Paridae) er livlige skovfugle tegnet i grønt, brunt eller gråt, med lysere underside og ofte med kontrasterende sorte og hvide partier i hovedregionen. De er udbredt i Nordamerika, Europa og store dele af Asien og Afrika.

Om sommeren er føden primært insekter og andre smådyr; om vinteren lever adskillige arter fortrinsvis af frø og anden plantekost. Når føden er rigelig, gemmer nordlige arter gerne føde i barkrevner og blandt lav og mos på grene. Gemmestederne huskes åbenbart kun i få dage, men adfærden kommer alligevel fuglene til gode, når de senere tilfældigt finder sådanne depoter under almindelig fødesøgning. Mange mejser er almindelige havefugle og lader sig villigt fodre med nødder, solsikkefrø og havregryn m.m. samt margarine, talg og andet fedt.

Blåmejse.

Blåmejse.

Om vinteren færdes flere af arterne i blandede flokke, men i yngletiden opretholder parrene territorier. Reden bygges altid i et hul, som regel i et træ, men undertiden i skovbunden (fx et musehul); den består af mos o.l. med en foring af hår og fjer. Flere arter yngler gerne i redekasser og hører bl.a. derfor til de bedst undersøgte af alle småfugle. Kuldet kan være meget stort i nordlige egne, hos blåmejsen op til 15 æg eller endnu flere, mens tropiske arter typisk lægger 3-4 æg. Hunnen er alene om at ruge, men ungerne fodres af begge mager, både i den 16-22 dage lange redetid og i de første uger efter udflyvningen.

Annonce

Musvit.

Musvit.

I Danmark er musvit, blåmejse, sortmejse og sumpmejse almindelige ynglefugle i det meste af landet, mens topmejsen mangler øst for Storebælt. Fyrremejsen yngler ret almindeligt lige øst og syd for Danmark (Skåne, Slesvig-Holsten) og er i løbet af 1980'erne indvandret til Sønderjylland, hvor den dog stadig er fåtallig. Som tilfældig gæst fra Rusland er azurmejse (Cyanistes cyanus) truffet en enkelt gang (1964).

Hør musvitten:

/@api/deki/files/64502/=26920305.mp3

Hør blåmejsen:

/@api/deki/files/64501/=26920310.mp3

Hør sumpmejsen:

/@api/deki/files/64499/=26920325.mp3

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Kampp: mejser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=123744