Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lyrehaler

Oprindelig forfatter KKam Seneste forfatter Redaktionen

Lyrehaler. Den største af de to arter, pragtlyrehalen (Menura novaehollandiae), er udbredt i fugtige skove fra sydlige Queensland til Victoria i Australien og er landets nationalfugl. Den findes også lokalt på Tasmanien, hvortil den blev indført i 1934. Tv. ses hannen fouragerende og th. spillende.

Lyrehaler. Den største af de to arter, pragtlyrehalen (Menura novaehollandiae), er udbredt i fugtige skove fra sydlige Queensland til Victoria i Australien og er landets nationalfugl. Den findes også lokalt på Tasmanien, hvortil den blev indført i 1934. Tv. ses hannen fouragerende og th. spillende.

lyrehaler, (1. led af gr. lyra, se lyre), Menuridae, familie af spurvefugle med to arter, begge i det sydøstlige Australien. Af spurvefugle at være er de meget store, op til 80-90 cm; heraf er meget dog hale. Føden er forskellige hvirvelløse dyr i jordbunden eller under barken på døde træstammer. Navnet skyldes hannens lange hale, hvis yderste fjerpar er S-formede med den yderste fane reduceret. Hos den største art er også de øvrige halefjer omdannede: Midterparret har meget smalle faner, mens de øvrige er hårformede uden bistråler. Hannerne er polygame og opfører et arenaspil på deres respektive territorier, hvorunder halen løftes og lægges vandret hen over ryggen; de har også en vidtlydende sang. Hunnen lægger ét æg i en stor overdækket rede af grene og andre plantedele. Ungen bliver hos hunnen frem til næste ynglesæson, som er om vinteren.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Kampp: lyrehaler i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119452