Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gribbe

Oprindelig forfatter KKam Seneste forfatter Redaktionen

Hvidrygget grib (Gyps africanus) og Rüppells grib (G.rueppellii) samles i stort tal ved ådsler på den afrikanske savanne. Hos disse gribbe er hoved og hals næsten nøgne, hvilket letter rengøringen, når fuglen har haft hovedet langt inde i et kadaver.

Hvidrygget grib (Gyps africanus) og Rüppells grib (G.rueppellii) samles i stort tal ved ådsler på den afrikanske savanne. Hos disse gribbe er hoved og hals næsten nøgne, hvilket letter rengøringen, når fuglen har haft hovedet langt inde i et kadaver.

gribbe, gruppe af ådselædende fugle af høgefuglenes familie (se høgefugle), ofte opfattet som en særskilt underfamilie (Aegypiinae). Gruppen omfatter 15 arter udbredt i de varmere dele af Europa, Afrika og Asien, mens de amerikanske "gribbe" udgør en egen familie (se vestgribbe).

I vingefang varierer gribbe fra 1,5 til 3 m (vægt 1,5-12 kg). De er knyttet til åbent land, og udbredelsen er i høj grad bestemt af rigelige forekomster af hovdyr, som udgør hovedføden for de fleste arter. Gribbe er specialiserede svæveflyvere, som tilbringer en stor del af dagen i luften, hvor de fra ofte betydelig højde, op til 1500 m, afsøger store landområder for ådsler.

Ordet grib kommer af middelnedertysk grip, af græsk gryps, betegnelse for et bevinget fabeldyr med ørnehoved og løvebagkrop (se grif).

Mest typisk i denne henseende er slægten Gyps med syv arter; fra en afstand af 50 km eller mere kan hundredvis af disse fugle på kort tid samles om et ådsel, idet de i luften har en eller flere "naboer" inden for synsvidde og reagerer, hvis en af dem pludselig søger mod jorden. Disse gribbe lever af indvolde og muskler og kan stikke hovedet langt ind i et ådsel gennem et hul i skindet; halsen er lang og nøgen.

Annonce

Munkegrib (Aegypius monachus).

Munkegrib (Aegypius monachus).

To andre arter, munkegribben (Aegypius monachus) fra Europa og Asien samt en nær slægtning i Afrika, æder især skind og sener fra ådslerne, hvor de sjældent optræder i antal over 2-3. Ådselgribben (Neophron percnopterus) og andre små gribbe kan også samles ved ådsler, men holder sig gerne i periferien af flokken af de større slægtninge og lader sig nøje med stumper, som disse taber. Desuden æder de smådyr og fugleæg.

Noget afvigende i levevis er lammegribben (Gypaetus barbatus), en vidt udbredt, men fåtallig, solitært levende art fra bjergegne i Sydeuropa, Afrika og Asien. Den er bl.a. berømt for at "åbne" knogler (og skildpadder) ved at lade dem falde fra stor højde. Den mest atypiske grib er palmegribben eller gribbeørnen (Gypohierax angolensis) fra Afrika. Den æder en del ådsler og opskyllede fisk, men hovedføden er oliepalmens frø.

Gåsegrib.

Gåsegrib.

I Sydasien (Indien, Pakistan) er bestandene af de lokale Gyps-arter brudt sammen, en nedgang til mindre end 5% af det oprindelige niveau. Det begyndte i 1990'erne, og efterhånden blev det klart, at årsagen var forgiftning med det veterinære medikament diclofenac, som fuglene indtog med føden. Efter at denne sammenhæng er blevet erkendt, er der et vist håb om, at de pågældende arter kan reddes.

Som tilfældige gæster fra Sydeuropa er ådselgribben truffet to gange og gåsegribben (Gyps fulvus) flere gange i Danmark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Kampp: gribbe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=85867