• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gæs

Oprindelige forfattere Fris og KKam Seneste forfatter Redaktionen

Gæs. Tv. fire  grå gæs (slægten  Anser), th. fire  rajgæs (slægten  Branta). Sædgås (Anser fabalis), kortnæbbet gås (A. brachyrhynchus), blisgås (A. albifrons), grågås med gæslinger (A. anser), canadagås (Branta canadensis), bramgås (B. leucopsis), knortegås (B. bernicla), rødhalset gås (B. ruficollis).

Gæs. Tv. fire grå gæs (slægten Anser), th. fire rajgæs (slægten Branta). Sædgås (Anser fabalis), kortnæbbet gås (A. brachyrhynchus), blisgås (A. albifrons), grågås med gæslinger (A. anser), canadagås (Branta canadensis), bramgås (B. leucopsis), knortegås (B. bernicla), rødhalset gås (B. ruficollis).

gæs, i bred forstand fællesbetegnelse for en række store andefugle uanset deres slægtskabsforhold (fx gravgæs, skadegås), i snævrere forstand betegnelsen for de 15 arter i slægterne Anser og Branta, som sammen med svaner udgør gruppen Anserini i underfamilien Anserinae. De ægte gæs (altså Anser og Branta) er mellemstore til store fugle (1,2 kg-6,5 kg) med en hovedsagelig arktisk og subarktisk udbredelse. Overvintringen sker i tempererede områder, men også uden for yngletiden er der ringe kontakt mellem de forskellige bestande, fordi gæs er uhyre traditionsbundne i valg af trækruter og vinterkvarterer, og bestandenes overvintringsområder overlapper meget lidt eller slet ikke. I overensstemmelse hermed er mange arter differentierede i flere distinkte underarter.

Ægte gæs lever af planteføde. Med få undtagelser er de temmelig uafhængige af åbent vand i modsætning til næsten alle andre andefugle. Uden for yngletiden er de selskabelige og optræder i store flokke; i yngletiden samles nogle arter i kolonier, andre ikke, men under alle omstændigheder vil familiegrupperne af store unger og fældende forældrefugle slutte sig sammen i flokke, inden trækket påbegyndes. Inden for flokkene holder familiegrupperne sammen, indtil trækket indledes det følgende forår. Par holder normalt sammen hele livet.

Canadagæs (Branta canadensis).

Canadagæs (Branta canadensis).

Gæs er eftertragtet vildt, og mange bestande har været udnyttet så hårdt, at det har reduceret dem mærkbart eller direkte truet deres overlevelse. I Nordamerika og store dele af Europa er gåsejagten efterhånden blevet reguleret ganske effektivt med det resultat, at flere af de berørte bestande er vokset dramatisk. Andre bestande og arter går imidlertid fortsat tilbage, specielt dværggås (Anser erythropus) og rødhalset gås (Branta ruficollis), der begge overvintrer i SØ-Europa og tilgrænsende dele af Asien.

Annonce

I Danmark yngler grågås almindeligt. Sædgås og den nærtbeslægtede kortnæbbede gås (Anser brachyrhynchus), bramgås og knortegås er almindelige trækgæster, mens blisgås er mere fåtallig. Flere af arterne overvintrer også talrigt, især i milde vintre. Navnlig kortnæbbet gås har givet anledning til klager over skader på marker, hvilket søges afhjulpet ved at lokke fuglene til ny- eller genetablerede græsningsområder andre steder i Vestjylland, hvor problemet er størst.

Canadagåsen (Branta canadensis) er en nordamerikansk art, der har en stor vildtlevende bestand i Sverige; en del af disse fugle overvintrer i Danmark, og et mindre antal er begyndt at yngle. Som sjældne gæster ses dværggås, rødhalset gås og snegås (Anser caerulescens); sidstnævnte stammer fra Nordamerika, og de fleste europæiske fund drejer sig utvivlsomt om forvildede fangenskabsfugle, men lejlighedsvis "spontan" optræden kan ikke udelukkes. Indisk gås (Anser indicus) ses også jævnligt, men det er formentlig udelukkende forvildede eksemplarer.

Gæs som husdyr

De 40 racer af tamgæs stammer fra grågåsen. En særlig dansk race er den danske gås, der findes i de to farvevarieteter grå og gråbroget. Den findes kun i få og små besætninger, men søges bevaret gennem et avlsprogram for gamle husdyrracer. Gasen og gåsen har samme fjerfarve og næsten samme vægt, hhv. 7 kg og 6 kg.

Gæs. Indisk gås (Anser indicus) på slotssøen i Gråsten.

Gæs. Indisk gås (Anser indicus) på slotssøen i Gråsten.

Til opdræt af slagtegæs bruges toulousergåsen. Den stammer fra egnen omkring Toulouse, hvorfra den kendes tilbage fra 1550, og den er en af de ældste anerkendte racer. Ved intensiv fedning, bl.a. ved tvangsfodring, kan den udvikle en stor lever, som bruges til fremstilling af gåseleverpostej, foie gras. De to hvidfjerede racer italienergås og emdergås bruges foruden til slagtning også til produktion af dun med stor isoleringsevne.

I begyndelsen af opdrættet holdes gæslingerne inde, men allerede efter to til tre uger kan de være ude på græs. Foderet kan da begrænses, idet de stort set kan klare sig med græs op til kort før slagtningen, hvor de skal have ekstra foder til en færdigfedning. Da gæs desuden er robuste, er de velegnede til opdræt i mindre flokke, der hjemmeslagtes.

Gæs. Flyvende bramgæs ved Vadehavet.

Gæs. Flyvende bramgæs ved Vadehavet.

Gæs har været holdt som husdyr i ca. 3000 år. Fuglens vagtsomhed er legendarisk; det var bl.a. ifølge traditionen gæs, der røbede Morten Bisp. Sidstnævnte begivenhed ihukommes med gåsesteg mortensaften, dagen før mortensdag d. 11. november, hvilket er afslutningen på den naturlige opdrætningsperiode. Optegnelser fra middelalderen viser, at gæs har været meget udbredte og højt værdsatte, dels pga. det delikate kød, der efter en let saltning blev røget, dels for produkter som gåsefedt, dun, gåsefjer til skriveredskaber og brystben til fx legetøjet springgåsen.

Se videoklip:Uden for yngletiden kan den kortnæbbede gås træffes i store flokke i Danmark, fx omkring Vadehavet og Fiil Sø. De danske fugle trækker til Svalbard, hvor hannerne vogter hunnerne mens de æder løs for at samle energi til rugning og yngelpleje. Flyveturen fra Nordnorge til Svalbard gennemføres i et stræk. © Eidos Wildlife

Se videoklip:I Sverige synes den indførte canadagås at fortrænge den mindre grågås fra nogle af ynglepladserne. © Eidos Wildlife

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Fris Jensen, Kaj Kampp: gæs i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87601