Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

brushane

Oprindelige forfattere KKam og LSer Seneste forfatter Redaktionen

Brushane; han tv., hun th.

Brushane; han tv., hun th.

brushane, Philomachus pugnax, vadefugl af rylernes underfamilie inden for sneppefuglene. Brushanen er større end de fleste ryler (hanner 26-30 cm, hunner 20-24 cm) og relativt langbenet. Den yngler i Nordeuropa og Nordasien fra England næsten til Beringshavet; i Danmark har den tidligere været almindelig på kortgræssede strandenge og ferske enge, men som følge af dræning og opdyrkning er bestanden gået stærkt tilbage og talte i 2009 kun 52 ynglende par. Dertil kommer et stort antal trækgæster, der passerer landet forår og efterår. De fleste brushaner overvintrer i Afrika. Brushaner lever af smådyr på lavt vand. Se også ryler og sneppefugle.

Hvad der specielt udmærker brushanen, er parringssystemet, der er promiskuøst og knyttet til et arenaspil; der sker altså ikke som hos andre vadefugle nogen egentlig pardannelse. Hannerne er i yngletiden udrustet med karakteristiske fjerkraver, som artens navn henviser til. En arena kan omfatte 5-20 hanner, som tilkæmper sig en fast plads, et lille "territorium" på ca. 1 m2. Her opholder de sig en stor del af tiden i forårsmånederne, og kommer en hun til stede, prøver de med bevægelser og positurer at gøre opmærksom på sig selv. Almindeligvis vil de centralt placerede hanner opnå flest parringer, hvorfor disse pladser er særlig eftertragtede. Det hele kompliceres af, at der ud over "pladshannerne" også optræder gæstende "satellithanner", der tolereres af pladsejerne. Tilstedeværelsen af satellithanner — der har hvid krave — gør åbenbart arenaen mere tiltrækkende på hunnerne, så både satellithannerne og de i reglen mørkt farvede pladsejere har fordel af arrangementet.

I et givet område er der i reglen udtalt ubalance i antallet af de to køn. Det gælder såvel under træk og overvintring (idet der er forskellige trækmønstre hos hunner og hanner) som i yngletiden. I Holland er det konstateret, at mange flere hunner besøger arenaerne og parres, end der senere yngler i området, så det antages, at mange nordligt ynglende hunner er befrugtede, når de ankommer til ynglepladsen.

Annonce

Hør brushanen:

/@api/deki/files/64083/=26918512.mp3

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Kampp, Lars Serritslev: brushane i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51571