Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

brokfugle

Oprindelig forfatter KKam Seneste forfatter Redaktionen

Hjejle (Pluvialis apricaria). Th. voksen fugl i sommerdragt, tv. ungfugl.

Hjejle (Pluvialis apricaria). Th. voksen fugl i sommerdragt, tv. ungfugl.

brokfugle, Charadriidae, familie af vadefugle med ca. 67 arter, omfattende viber, hjejler og præstekraver.

Mens den anden store vadefuglefamilie, sneppefuglene, har en nordlig udbredelse, findes mange brokfugle i troperne, og til forskel fra sneppefuglene er næbbet ret kort, lige og uspecialiseret. En undtagelse er dog skævnæbbet (Anarhynchus frontalis) fra New Zealand; den er enestående ved, at næbbet er bøjet i vandret plan, idet den yderste del er drejet til højre. Med det ejendommelige næb eftersøger fuglen insekter under sten langs flodlejer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Kampp: brokfugle i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51244