Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

braksvaler

Oprindelige forfattere KKam og LSer Seneste forfatter Redaktionen

Braksvaler. Orientbraksvale (Glareola maldivarum) er hjemmehørende i det sydlige og østlige Asien.

Braksvaler. Orientbraksvale (Glareola maldivarum) er hjemmehørende i det sydlige og østlige Asien.

braksvaler, Glareolinae, underfamilie af vadefuglefamilien Glareolidae, som desuden omfatter ørkenløberne. Af de otte arter af braksvaler er den australske Stiltia isabella en langbenet, jordlevende fugl, mens de øvrige, alle i slægten Glareola, er adrætte flyvere, der ligner store svaler. De lever i flokke ved ferskvand, især langs store floder, i Sydeuropa, Afrika, Sydasien og Australien. Føden er insekter, der både tages flyvende og på jorden.

Braksvaler yngler i kolonier. De lægger normalt tre æg, og ungerne fodres først næb til næb, senere med boller af insekter, der gylpes op på jorden. To arter forekommer i Danmark som sjældne gæster: rødvinget braksvale (G. pratincola) med 14 fund og sortvinget braksvale (G. nordmanni) med 10 fund. Førstnævnte yngler fra Middelhavslandene mod øst til Centralasien (med to andre underarter i Afrika), sidstnævnte i Ukraine, Sydrusland og Kasakhstan.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Kampp, Lars Serritslev: braksvaler i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50441