• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

blå glente

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter HaAn

blå glente, Elanus caeruleus, art af glenter, der især yngler i Afrika og det sydlige Asien. I Europa yngler et mindre antal på Den iberiske Halvø og i Sydfrankrig. Enkelte eksemplarer er set i Danmark. Blå glente er 31-35 cm med et vingefang på 75-87 cm. Den har et stort, fremstrakt, noget ugleagtigt hoved og lange, spidse, ret brede vinger. Halen er kort. Fuglen er hvid og blågrå med mørke felter på oversiden af armen og undersiden af hånden.

Litteratur: Rovfuglene i Europa af Benny Génsbøl, Gyldendal, 2004.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
blå glente i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. januar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=238456