Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bekkasiner

Oprindelig forfatter KKam Seneste forfatter Redaktionen

Dobbeltbekkasin (Gallinago gallinago).

Dobbeltbekkasin (Gallinago gallinago).

bekkasiner, gruppe af sneppefugle, der sammen med sneppeklirerne udgør underfamilien Capellinae. Mens de fleste vadefugle opholder sig ved kysten uden for yngletiden, lever bekkasiner i sumpede områder året rundt og ses normalt ikke i større flokke. Dragten er brunlig med fine mønstre af striber og prikker, og som mange andre camouflagefarvede fugle lever bekkasiner skjult og "trykker" hårdt, når der er fare på færde. Føden udgøres af regnorme, insektlarver og andre dyr, som fuglene finder ved at bore deres lange lige næb ned i den bløde jordbund. Næbspidsen er rigt udrustet med sanseceller, og den yderste del kan åbnes uafhængigt af resten af næbbet, når byttet gribes.

Ordet bekkasin kommer af fr. bécassine, dim. af bécasse 'sneppe', afledt af bec 'næb'.

De fleste bekkasiner har et karakteristisk flugtspil, hvorunder de frembringer lyde ved hjælp af de yderste halefjer, der er specialiseret til formålet. Hos vor hjemlige dobbeltbekkasin (Gallinago gallinago) spredes halefjerene, mens fuglen dykker i en vinkel på ca. 45°. Fartvinden sætter de yderste fjerpar i vibrationer, som moduleres af vingeslagene, hvorved der fremkommer en brummende lyd. Det er især hannen, som spiller, men tidligt i yngleperioden kan hunnen også deltage.

Enkeltbekkasin (Lymnocryptes minimus).

Enkeltbekkasin (Lymnocryptes minimus).

Kuldet på fire æg udruges af hunnen. Efter klækningen deles kuldet mellem hunnen og hannen, som hver fører to unger. Disse fodres i den første tid, hvilket er usædvanligt hos sneppefugle.

Annonce

Ud over dobbeltbekkasinen, der er en ret almindelig ynglefugl, ses to arter i Danmark under trækket. Enkeltbekkasinen (Lymnocryptes minimus) er ikke ualmindelig, men fører en meget skjult levevis og ses ikke meget. Det er en nordlig art, der som andre bekkasiner udfører et flugtspil på ynglepladsen, men lyden, som minder om en galoperende hest, frembringes vokalt. Tredækkeren (Gallinago media) forsvandt som dansk ynglefugl i 1902 pga. hensynsløs jagt og ses i dag kun som en fåtallig trækgæst fra de skandinaviske fjeldmoser. Den afviger fra alle andre bekkasiner ved at spille fra jorden i arenaer, hvor hannerne ved positurer og lyde tiltrækker hunnerne.

Hør dobbeltbekkasinen:

/@api/deki/files/64052/=26918442.mp3

Hør enkeltbekkasinen:

/@api/deki/files/64053/=26918447.mp3

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Kampp: bekkasiner i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45359