Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

astrilder

Oprindelig forfatter KKam Seneste forfatter Redaktionen

Astrilder. 1-11 Voksnæb, Estrildini; alle arter fra Afrika. 1 Sommerfuglefinke, Uraeginthus bengalus. 2 Granatastrild, U. granatina. 3 Nonneastrild, Estrilda nonnula. 4 Sorthalet astrild, E. perreini. 5 Gulbrystet astrild, Amandava subflava. 6 Reichenows bjergastrild, Cryptospiza reichenovii. 7 Broget astrild, Pytilia melba. 8 Mørkerød amarant, Lagonosticta rubricata. 9 Vagtelastrild, Ortygospiza atricollis. 10 Lille purpurastrild, Pyrenestes minor. 11 Dråbeastrild, Hypargos niveoguttatus. 12-19 Græsfinker, Erythrurini; alle arter fra Australien. 12 Gouldsamadine, Chloebia gouldiae; a) rødmasket og b) sortmasket type. 13 Blåhovedet papegøjeamadine, Erythrura trichroa. 14 Spidshalet bæltefinke, Poephila acuticauda. 15 Zebrafinke, P. guttata. 16 Ringastrild, P. bichenovii. 17 Rødøret astrild, Emblema oculata. 18 Diamantfinke, E. guttata. 19 Malet astrild, E. picta. 20-26 Mannikiner, Amadinini. 20 Trefarvet nonne, Lonchura malacca, fra Sydasien. 21 Gul sivfinke, L. flaviprymna, fra Australien. 22 Femfarvet nonne, L. quinticolor, fra Sundaøerne. 23 Glansskadefinke, L. bicolor, fra Afrika. 24 Afrikansk sølvnæb, L. cantans, fra Afrika. 25 Risfugl, L. oryzivora, fra Sundaøerne. 26 Båndfinke, Amadina fasciata, fra Afrika.

Astrilder. 1-11 Voksnæb, Estrildini; alle arter fra Afrika. 1 Sommerfuglefinke, Uraeginthus bengalus. 2 Granatastrild, U. granatina. 3 Nonneastrild, Estrilda nonnula. 4 Sorthalet astrild, E. perreini. 5 Gulbrystet astrild, Amandava subflava. 6 Reichenows bjergastrild, Cryptospiza reichenovii. 7 Broget astrild, Pytilia melba. 8 Mørkerød amarant, Lagonosticta rubricata. 9 Vagtelastrild, Ortygospiza atricollis. 10 Lille purpurastrild, Pyrenestes minor. 11 Dråbeastrild, Hypargos niveoguttatus. 12-19 Græsfinker, Erythrurini; alle arter fra Australien. 12 Gouldsamadine, Chloebia gouldiae; a) rødmasket og b) sortmasket type. 13 Blåhovedet papegøjeamadine, Erythrura trichroa. 14 Spidshalet bæltefinke, Poephila acuticauda. 15 Zebrafinke, P. guttata. 16 Ringastrild, P. bichenovii. 17 Rødøret astrild, Emblema oculata. 18 Diamantfinke, E. guttata. 19 Malet astrild, E. picta. 20-26 Mannikiner, Amadinini. 20 Trefarvet nonne, Lonchura malacca, fra Sydasien. 21 Gul sivfinke, L. flaviprymna, fra Australien. 22 Femfarvet nonne, L. quinticolor, fra Sundaøerne. 23 Glansskadefinke, L. bicolor, fra Afrika. 24 Afrikansk sølvnæb, L. cantans, fra Afrika. 25 Risfugl, L. oryzivora, fra Sundaøerne. 26 Båndfinke, Amadina fasciata, fra Afrika.

astrilder, pragtfinker, Estrildidae, familie af små spurvefugle udbredt i tropiske og subtropiske egne i Afrika, Asien og Australien. De ca. 135 arter er fordelt på 25 slægter og inddeles i tre grupper, voksnæbbene, græsfinkerne og mannikinerne. De fleste er farvestrålende, og mange yngler villigt i fangenskab, hvorfor de er populære burfugle under navne som amadiner, amaranter, nonner, sommerfuglefinker mfl.

Astrilder har tidligere været slået sammen med væverfuglene, som de sandsynligvis står nær, men adskiller sig fra i fjerdragt, fordøjelsessystemets anatomi samt ynglebiologi. Finkelignende frøædende fugle er opstået uafhængigt i flere udviklingslinjer. Gennem tilpasning til føden har de udviklet en række karakterer, som er ens hos forskellige arter, men ikke indikerer et ægte slægtskab.

Annonce

De fleste astrilder lever i åbent land og færdes meget på jorden, hvor de finder græsfrø og, i yngletiden, insekter. Uden for yngletiden lever de i store flokke; et par sydøstasiatiske arter er skadedyr i rismarker.

Zebrafinke (Taeniopygia guttata).

Zebrafinke (Taeniopygia guttata).

Under pardannelsen synger hannen og udfører en dans. Når parret er dannet, holder det gerne, så længe fuglene lever, og magerne deltager begge såvel i redebygning som i udrugning og opfodring af kuldet.

Reden er en lidt uordentlig, overdækket konstruktion med sidehul og evt. sidetunnel. De fire-seks unger fodres med opgylpet føde i reden og i de første en-to uger efter udflyvningen. De har artskarakteristiske markeringer i og omkring munden, som hjælper forældrene til at lokalisere dem i de mørke reder. Ungfuglene bliver meget tidligt kønsmodne og kan yngle i en alder af få måneder.

Græsfinker. Maskebæltefinke (Poephila personata).

Græsfinker. Maskebæltefinke (Poephila personata).

Voksnæbbene (Estrilda, Lagonosticta, Uraeginthus, Amandava mfl.) omfatter ca. 60 arter; næsten alle findes i Afrika. Ungerne har et mønster af pletter på ganen. De fleste arter er små (9-11 cm) og er knyttet til savanne og skovrydninger, men et par slægter findes i skov, hvor de overvejende lever af insekter.

Græsfinkerne (Poephila, Emblema, Erythrura mfl.) er en mere forskelligartet gruppe fra Australien og Sydøstasien; størrelsen er normalt 10-13 cm, og ungernes ganemønster varierer fra pletter til en hesteskoformet linje. Nogle arter yngler i kolonier. Adskillige arter, specielt slægten Poephila, drikker, i modsætning til de fleste fugle, ved at suge vandet op ligesom duer.

Båndfinke (Amadina  fasciata). Han øverst.

Båndfinke (Amadina fasciata). Han øverst.

Mannikinerne (Lonchura, Amadina mfl.) er beskedent farvede 10-12 cm store fugle, der er udbredt i Afrika, Sydasien og Sydaustralien. Ungernes ganetegning er gerne en eller to hesteskoformede linjer.

Nogle astrilder lever i dag forvildet i områder uden for deres naturlige udbredelse. Fx stammer risfuglen (Lonchura oryzivora), en populær burfugl, formentlig fra Java, men den er nu også udbredt i andre tropiske områder så langt borte som Tanzania og Hawaii. En anden kendt art er zebrafinken (Taeniopygia guttata, tidl. Poephila guttata), en græsfinke fra Australiens halvørkener. Den velkendte burfugl, mågefinken (Lonchura domestica), er et kunstprodukt, som ikke findes i naturen; den er blevet opdrættet i Kina gennem århundreder og herfra indført til Japan, hvorfra den kom til Europa i anden halvdel af 1800-t.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Kampp: astrilder i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=41253