Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ørne

Oprindelige forfattere FSte, HJFr, KKam og LSer Seneste forfatter Redaktionen

ørne, fællesbetegnelse for en række mellemstore og store rovfugle i høgefuglenes familie, uden hensyn til slægtskabsforhold. Betegnelsen bruges især for arter med "fingrede" vinger, dvs. med åbninger mellem håndsvingfjerene i den udbredte vinge, hvilket er en tilpasning til langsom flyvning (bl.a. start og landing), specielt hos tunge fugle. På dansk og visse andre sprog er også fiskeørnen en "ørn", men den har ikke specielt fingrede vinger og hører til en anden familie.

I øvrigt tilhører ørne forskellige underfamilier af høgefugle (se havørne, slangeørne), men de fleste arter henføres til den store underfamilie Accipitrinae, og det følgende handler alene om disse accipitrine ørne.

Hvidhovedet ørn (Haliaeetus leucocephalus).

Hvidhovedet ørn (Haliaeetus leucocephalus).

Ordet ørn kommer af oldnordisk ǫrn, af samme indoeuropæiske opr. som græsk ornis 'fugl', jf. ornitologi.

I Europa findes to slægter repræsenteret, Hieraaetus (høgeørne) og Aquila. Flere arter er truffet i Danmark, men kun kongeørn yngler her og gæster os årlig; de øvrige er lille skrigeørn (A. pomarina), stor skrigeørn (A. clanga), steppeørn (A. nipalensis), kejserørn (A. heliaca), dværgørn (H. pennatus) og høgeørn (A. fasciatus). Andre arter af disse slægter findes i Afrika, SØ-Asien, Ny Guinea og Australien, mens en anden gruppe "høgeørne" (Spizaetus mfl.) lever i tropisk skov i Afrika, SØ-Asien og Syd- og Mellemamerika.

Annonce

Blandt de største ørne er kongeørn (vægt op til 6,7 kg, vingefang op til 227 cm) og den afrikanske kampørn (Polemaetus bellicosus, 6,2 kg og 212 cm). Visse skovlevende ørne er endnu tungere, men relativt kortvingede, fx den truede abeørn (Pithecophagus jefferyi; 8 kg) på Filippinerne og harpyen (Harpia harpyja; 9 kg, 200 cm) i Syd- og Mellemamerika, der sammen med Stellers havørn er de største af rovfuglene (bortset fra visse gribbe). Den afrikanske kronørn (Stephanoaetus coronatus) er et økologisk modstykke til abeørnen og harpyen, men er noget mindre (3,9 kg, 180 cm).

Symbolik

De fleste ørne forekommer primært i åbent land, men et mindre antal arter lever i tropisk skov. De tre viste skovørne hører til de kraftigst byggede af alle rovfugle. 1 Abeørn er en truet art fra Filippinerne. 2 Harpy lever i Syd- og Mellemamerika. 3 Kronørn er udbredt i tropisk Afrika.

De fleste ørne forekommer primært i åbent land, men et mindre antal arter lever i tropisk skov. De tre viste skovørne hører til de kraftigst byggede af alle rovfugle. 1 Abeørn er en truet art fra Filippinerne. 2 Harpy lever i Syd- og Mellemamerika. 3 Kronørn er udbredt i tropisk Afrika.

I den kristne kunst er ørnen et af de fire livsvæsener, der if. Johs.Åb. 4,7 omgiver Guds trone i Himlen, og allerede oldkirken tolkede denne ørn som symbol for Johannes og hans evangelium (se evangelist). I græsk og romersk mytologi optræder ørnen som attribut til eller symbol for Zeus/Jupiter. Inden for heraldikken er ørnen et hyppigt anvendt våbendyr. I andre sammenhænge ses den som herskersymbol eller symbol for statsmagten, fx i Romerriget, Det Byzantinske Rige og Det Tysk-romerske Rige, i Rusland, Tyskland og USA, bl.a. i form af en dobbeltørn.

I såvel hinduisme som aztekisk mytologi indgår en kamp mellem ørn og slange, og i det moderne Mexicos rigsvåben holder ørnen slanger i næbbet. I prærieindianernes religiøse udstyr spiller ørnefjer en markant rolle. Se også apoteose.

Hør kongeørn her:

/@api/deki/files/64852/=26918212.mp3

Hør lille skrigeørn her:

/@api/deki/files/64853/=26918217.mp3

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson, Hans Jørgen Frederiksen, Kaj Kampp, Lars Serritslev: ørne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185041