• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Grønland - dyreliv

Oprindelig forfatter Muus Seneste forfatter Redaktionen

Sneuglen (Bubo scandiacus) yngler i det arktiske område, bl.a. i det nord- og nordøstlige Grønland.

Sneuglen (Bubo scandiacus) yngler i det arktiske område, bl.a. i det nord- og nordøstlige Grønland.

Grønlands fauna er artsfattig, men de enkelte arter optræder ofte med store bestande. Havet er rigt på fisk og hvirvelløse dyr, navnlig i de mildere vestgrønlandske farvande, og en stor del af den grønlandske dyreverden er knyttet til havets produktion, bl.a. store kolonier af søfugle. Påfaldende er storvildtfaunaen af sæler, hvaler, moskusokse, ren og isbjørn. Landfaunaen består helt overvejende af dyr, der har spredt sig fra Nordamerika eller for en del fugle og insekters vedkommende fra Europa.

Landpattedyr

Grønlands isolerede position har vanskeliggjort indvandring af landpattedyr, af hvilke der findes otte: isbjørn, polarræv, rensdyr, snehare, moskusokse, halsbåndslemming, hermelin og ulv. De sidste fire findes naturligt kun i Østgrønland, indvandret fra Ellesmere Island. Moskusoksen udsattes i Vestgrønland i 1960'erne med stor succes. Rensdyret uddøde i Østgrønland omkring 1900, og de vestgrønlandske vildrener stammer antagelig fra Baffin Island. Tamrener indførtes fra Norge i 1952.

Isbjørnen lever i tilknytning til drivis og pakis, og kerneområderne er Melville Bugten og området omkring Avanersuaq (Thule). Desuden findes den i forbindelse med drivisen langs østkysten, muligvis med en stedfast bestand i den østgrønlandske nationalpark. Fangst af isbjørn er forbeholdt fastboende fangere, der nedlægger ca. 150 årlig.

Annonce

Grønland. Pukkelhval ved Ilulissat.

Grønland. Pukkelhval ved Ilulissat.

Havpattedyr

Af havpattedyr må fremhæves ringsælen, der har været af central betydning i udviklingen af den eskimoiske fangerkultur. En anden ægte arktisk sæl er hvalrossen, der findes i Polarhavets randzone. Småflokke træffes nord for Scoresby Sund og i Vestgrønland ud for de centrale dele samt i Avanersuaqområdet. Remmesæl er en arktisk sæl, der forekommer spredt i drivisen. Om sommeren trækker grønlandssæl og klapmyds op i Davisstrædet og Baffin Bugt fra østlige og sydlige vinterynglepladser. Spættet sæl optræder spredt ved Vestgrønland.

Alle Nordatlantens hvalarter kan optræde i sydvestgrønlandske farvande, men kun nogle er regelmæssige sommergæster. Blandt tandhvalerne kan nævnes marsvinet, der ofte drukner i laksegarn i Sydvestgrønland. Flokke af grindehvaler ses nu og da, og der har lejlighedsvis været betydelige fangster af dem. Spækhuggeren træffes på alle årstider, mens kaskelot er en sjældnere gæst. To arktiske tandhvaler, der ofte er knyttet til drivis og pakis, er narhval og hvidhval. Begge arter fanges i marts-maj i Nordvestgrønland. Undertiden spærrer isen et antal hvaler inde i våger, hvor de nedlægges (savssat). Blandt bardehvalerne er blåhval, finhval, sejhval, vågehval og pukkelhval atlantiske sommergæster i Davisstrædet. Vågehvalen optræder ofte i fjorde og nær kysten. Grønlandshvalen er en arktisk art, der er en sjælden gæst ved Grønland i randen af drivisen.

Grønland. Moskusokse ved Kangerlussuaq.

Grønland. Moskusokse ved Kangerlussuaq.

Fiskefaunaen

Ca. 225 fiskearter kendes fra farvandene omkring Grønland. Heraf er 150 arter knyttet til det relativt varme atlantiske vand omkring Syd- og Sydvestgrønland, mens 50 arter er højarktiske med hovedudbredelse nord for den undersøiske ryg mellem Cumberlandhalvøen og Vestgrønland samt ved Østgrønland.

De atlantiske fisk omfatter bl.a. sild, torsk, helleflynder og almindelig stenbider. De højarktiske fisk omfatter bl.a. en lang række ulke og ålebrosmer, polartorsk, istorsk og arktisk rokke. Nogle fisk med boreal udbredelse er koldtvandsarter, fx grønlandshaj, almindelig ulk, hellefisk, stribet havkat og lodde. I ferskvand forekommer kun fire arter af fisk. Trepigget hundestejle er almindelig i både brak- og ferskvand. Fjeldørred (i Grønland kaldet laks) findes i vandløb og søer overalt. En lille bestand af atlantisk laks gyder i Kapisillit-elven nær ved Nuuk. I Sydgrønland tages undertiden amerikansk ål.

Torsk, rødfisk, hellefisk og laks er økonomisk vigtige. Størst betydning har dog fiskeri efter dybhavsrejer i Vestgrønland.

I Grønland er der en stor ynglebestand af snespurv (Plectrophenax nivalis).

I Grønland er der en stor ynglebestand af snespurv (Plectrophenax nivalis).

Fuglefaunaen

Fuglefaunaen udgøres af arter, der er udbredt i hele det polare område, samt af indvandrere og trækfugle fra Canada eller Europa. Ca. 60 arter yngler regelmæssigt i Grønland, mens 160 arter er sommergæster. De rigelige plankton- og fiskeforekomster har gjort havfuglene til et dominerende element.

På stejle fjeldsider yngler store kolonier af alkefugle og måger, og især kortnæbbet lomvie og søkonge jages intensivt. Af almindeligt forekommende andefugle kan nævnes edderfugl, havlit og den mere arktiske kongeedderfugl samt i Vestgrønland blisgås og i Østgrønland kortnæbbet gås og bramgås, alle tre med vinterkvarter ved De Britiske Øer. Ynglende trækfugle er endvidere bl.a. snespurv, laplandsværling, stor præstekrave, rødstrubet lom og odinshane. Af landfugle, der normalt er standfugle, kan fremhæves hvidsisken, fjeldrype, ravn, sneugle, jagtfalk samt i Vestgrønland havørn.

Insekter m.m.

Landjordens fauna af smådyr er artsfattig, og mange dyregrupper mangler helt, fx padder og krybdyr og blandt insekter myrer, græshopper, guldsmede og gedehamse. Insektfaunaen, i alt ca. 700 arter, domineres af dansemyg, stikmyg, mitter og fluer. Desuden er der 50 billearter, to humlebiarter, fem højarktiske sommerfugle samt en række målere og ugler. Tægen Nysius groenlandicus er udbredt overalt på rypelyng. Af edderkopper er der ca. 60 arter. Der kendes fire landsnegle og to ferskvandssnegle.

Bestandssvingninger

Det er karakteristisk, at der er store udsving i bestandene af de enkelte arter. I Østgrønland er det "lemmingeår" med 3-5 års mellemrum. Det påvirker bestandene af hermelin, polarræv og sneugle. Lignende store bestandsudsving med måske årtiers mellemrum kendes for moskusokse og ren. Tilgængeligheden af føde varierer, og navnlig vinterens forløb og strenghed er afgørende for mange arter. Klimatiske langtidssvingninger er også afgørende for bestandstætheden af mange fiskearter, bl.a. torsk.

Læs mere om Grønland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Muus: Grønland - dyreliv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86555