Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

trips

Oprindelige forfattere GCoN og NMA Seneste forfatter Redaktionen

Thrips. 1 Rugthrips, Limothrips denticornis, i rug. Æggene lægges især i øverste bladskede, som farves lyst brunlig under thripsenes sugning. Thrips kan også angribe avner og blade. 2Thrips simplex, der bl.a. angriber Gladiolus. De små insekter sværmer i lummert vejr, fx før et tordenvejr, og kaldes også tordenfluer.

Thrips. 1 Rugthrips, Limothrips denticornis, i rug. Æggene lægges især i øverste bladskede, som farves lyst brunlig under thripsenes sugning. Thrips kan også angribe avner og blade. 2Thrips simplex, der bl.a. angriber Gladiolus. De små insekter sværmer i lummert vejr, fx før et tordenvejr, og kaldes også tordenfluer.

/@api/deki/files/28231/=ud_a_72442.mp3?revision=2

trips, Thysanoptera, thrips, frynsevinger, blærefødder, orden af millimetersmå og spinkle insekter, udbredt over hele Jorden med ca. 4500 arter i otte familier, i Danmark ca. 100 arter. Den voksne trips har sædvanligvis to par langstrakte vinger med rækker af lange hår langs kanterne (heraf navnet frynsevinger), og benene er korte og skrævende med en udkrængelig hæfteblære på spidsen af fødderne (heraf navnet blærefødder). De asymmetriske munddele er samlet i en mundkegle indeholdende den dolkformede venstre kindbakke og to stiletformede kæber.

Ordet trips er græsk for 'træorm'.

Trips har en ufuldstændig udvikling: De blege, tyndhudede nymfer gennemgår fire til fem stadier, hvoraf de i de sidste to eller tre puppestadier ikke tager føde til sig. Flyvende trips kan optræde i store mængder og kan pga. deres ringe størrelse føres langt omkring af luftstrømme. Trips lever overvejende af at suge på plantedele.

Skadedyr i landbrugsafgrøder

Trips kan optræde som skadedyr i landbrugsafgrøder. De forårsager kun sjældent alvorlige skader, men kemisk bekæmpelse kan være nødvendig, fx ved angreb i rug af rugtrips (Limothrips denticornis) og kornthrips (L. cerealium), der suger saft i bladskederne, så disse brunfarves. Ved kraftige angreb i rug forekommer udbyttetab på omkring 10%. Raps, ærter og bederoer kan angribes af kåltrips (Thrips angusticeps) i fremspiringsfasen med hæmmet vækst som resultat. I raps ses skeformede og deforme blade, i ærter deforme blade, og i bederoer bliver bladene tykke og rødlige i hjerteskuddet efter angreb. Bladene får ved tripsangreb et sølvskinnende udseende, da tripsene udsuger cellerne, der så fyldes med luft. I ærter kan der senere i vækstsæsonen optræde angreb af ærtetrips (Kakothrips pisivorus), der suger på bælgene.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ghita Cordsen Nielsen, Nils Møller Andersen: trips i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171862