Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

netvinger

Oprindelig forfatter NPKr Seneste forfatter Redaktionen

Netvinger. De voksne guldøjer, her et medlem af slægten Chrysopa, er i Nordeuropa de netvinger, der oftest bemærkes. De almindeligste nordiske arter (i slægten Chrysoperla) har omtrent ensfarvet grøn krop; de er næsten umulige at adskille på udseendet, men hver art har en karakteristisk sang, som fremkommer, ved at bevægelser af bagkroppen sætter underlaget i vibration. Lyden tjener kommunikationen mellem kønnene.

Netvinger. De voksne guldøjer, her et medlem af slægten Chrysopa, er i Nordeuropa de netvinger, der oftest bemærkes. De almindeligste nordiske arter (i slægten Chrysoperla) har omtrent ensfarvet grøn krop; de er næsten umulige at adskille på udseendet, men hver art har en karakteristisk sang, som fremkommer, ved at bevægelser af bagkroppen sætter underlaget i vibration. Lyden tjener kommunikationen mellem kønnene.

netvinger, Neuroptera, orden af insekter med fuldstændig forvandling; navnet hentyder til vingernes ribber, der oftest danner et tæt netværk. Med kun lidt over 5000 beskrevne nulevende arter er gruppen ikke stor, men dens medlemmer er forskelligartede i udseende, til dels også i levevis. Tidligere har kamelhalsfluer og Megaloptera været henført til netvingerne, og de tre grupper er da formentlig også hinandens nærmeste slægtninge.

Stort set alle netvingelarver er rovdyr. Det er en fælles specialisering i larvemunddelene, som holder sammen på det store flertal af ordenens medlemmer: Kindbakkerne er lange, slanke og spidse og på indersiden forsynet med en fure, hvori der ligger et stiletagtigt fremspring fra det følgende sæt mundlemmer (maxillerne). Byttedyret udsuges gennem den kanal, som udgøres af hulrummet mellem kindbakken og maxil-stiletten. I den dårligt kendte familie Ithonidae, som måske er de primitiveste netvinger, er larvernes munddele ikke forlængede, og de formodes at leve af henfaldende plantedele. Voksne netvinger har ret uspecialiserede bidende munddele; mange er rovdyr, men kan også æde honningdug, pollen m.m., og nogle synes kun at indtage ikke-animalsk føde.

Netvinger. Almindelig guldøje (Chrysoperla carnea).

Netvinger. Almindelig guldøje (Chrysoperla carnea).

I Danmark er seks netvingefamilier repræsenteret med i alt ca. 50 arter. Mest artsrige er de velkendte guldøjer (Chrysopidae) og florvinger (Hemerobiidae). Myreløverne (Myrmeleontidae) er vore største netvinger. Hos familien Sisyridae lever larverne inde i ferskvandssvampe, hvis væv udsuges. Udenlandske netvinger med en særpræget fødebiologi er fx familien Berothidae, hvis larver kan lamme/dræbe termitter med et "giftgas"-kirtelsekret, og Mantispidae, hvis larver kan leve i rederne hos gedehamse og bier samt i edderkoppers ægspind; voksne mantispider griber byttet med knæleragtige forben.

Annonce

Larver af guldøjer, bladlusløver, opdrættes og forhandles kommercielt til anvendelse i biologisk bekæmpelse af bladlus i væksthuse; hver guldøjelarve kan fortære mange hundrede bladlus i løbet af sin levetid.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Peder Kristensen: netvinger i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131216