Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

barklus

Oprindelig forfatter Heie Seneste forfatter Redaktionen

Barklus. Uvinget boglus (Liposcelis divinatorius).

Barklus. Uvinget boglus (Liposcelis divinatorius).

barklus, Copeognatha, orden af insekter med ufuldstændig forvandling og bidemund; de fleste er et par mm lange. De er blødhudede med stort, rundt hoved på en kort, slank hals og ret lange, tynde antenner. Der kendes ca. 1700 arter, heraf ca. 30 i Danmark. De voksne har to par vinger eller er uvingede. De findes især på bark af træer og buske, hvor de lever af små alger, laver, svampetråde og dødt organisk stof, som findes på barken. Derfor kan de ofte også findes på algebevoksede mure eller træværk. De flyver sjældent, men nogle kan hoppe vha. fortykkede bagben. Æggene lægges i et spind. Nogle kortvingede eller helt vingeløse arter lever af gammelt papir o.l. og kaldes boglus. De kan gøre skade på bøger, herbarier og insektsamlinger. Papiret skal være lidt fugtigt, let muggent som i huse, der er uopvarmede om vinteren. Sådanne steder er boglus almindeligt forekommende. Boglus er hvidlige, mens mange af de arter, man kan træffe i det fri, har farver, som får dem til at falde sammen med omgivelserne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole E. Heie: barklus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=44170