Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skjoldlus

Oprindelig forfatter Heie Seneste forfatter Redaktionen

Skjoldlus. 1 Bøgens uldlus, Cryptococcus fagi, (knap 1 mm lange), sidder som små, uldne totter på bøgebark. Under ulden sidder de lemmeløse, linseformede uldlus med deres lange snabel stukket ind i barken. 2 Kommaskjoldlus, Lepidosaphes ulmi, har et skjold på 1-4 mm, hvorunder hunnen sidder i den forreste del, mens resten af hulrummet er fyldt op med æg, der klækkes om foråret.

Skjoldlus. 1 Bøgens uldlus, Cryptococcus fagi, (knap 1 mm lange), sidder som små, uldne totter på bøgebark. Under ulden sidder de lemmeløse, linseformede uldlus med deres lange snabel stukket ind i barken. 2 Kommaskjoldlus, Lepidosaphes ulmi, har et skjold på 1-4 mm, hvorunder hunnen sidder i den forreste del, mens resten af hulrummet er fyldt op med æg, der klækkes om foråret.

skjoldlus, Coccoidea, gruppe af insekter af ordenen næbmunde (Hemiptera), beslægtede med bladlus og bladlopper. Skjoldlus er plantesugere og i reglen nogle få mm lange. Hunnerne er vingeløse og hos mange arter ubevægelige med forkortede eller ingen ben og reduceret hoved. Hos de arter, hvor benene er veludviklede, er fødderne uleddede og forsynet med en enkelt klo. Kroppens leddeling er utydelig, og dyrene ligner ofte i højere grad knopper eller små vattotter end dyr. De har lange stiletformede munddele, hvormed de udsuger planter, siddende på samme sted. Deres ekskrementer er flydende og klæbrige og klistrer omgivelserne til. Sukkerindholdet kan tiltrække fluer, myrer og bier. Hannerne er mindre end hunnerne, og de tager ikke næring til sig. De har hos de fleste arter store forvinger med få ribber. Bagvingerne er korte vedhæng eller mangler helt. Nogle arter har uvingede hanner, andre har slet ingen hanner og forplanter sig ved jomfrufødsel (partenogenese).

Hunnerne lægger æg, og skjoldlus har ligesom andre næbmundede insekter ufuldstændig forvandling. Både de hunlige og de hanlige unger har en affladet kropsform og i første nymfestadium veludviklede ben, vha. hvilke arterne er i stand til at sprede sig på de planter, de suger saft på. Hos de ældre stadier aftager bevægelsesevnen.

Der er flest arter i troperne, og mange lever på flere forskellige plantearter. Fra Danmark kendes relativt få arter, og en del af disse er indslæbt fra udlandet. En af de uldlus (Pseudococcidae), der findes i Danmark, er bøgeskjoldlusen (Cryptococcus fagisuga), som i visse år er almindelig på bøgestammer. Ellers findes uldlus her i landet overvejende indslæbt fra udlandet i væksthuse og på potteplanter, hvor de optræder som skadedyr.

Annonce

Hunnerne er bevægelige som voksne og dækket af vokspudder, som gør dem vandskyende. Kommaskjoldlus (Diaspididae) optræder bl.a. på frugt- og piletræer. Deres hunner er dækket af et 1-4 mm langt, brunt skjold af komma- eller skinkeform, hvorunder æggene opbevares vinteren igennem. Hertil hører San-José-skjoldlusen (Quadraspidiotus perniciosus), som i bl.a. Nordamerika og Europa gør skade på frugttræer. Hos en tredje familie, Coccidae, dækkes æggene ikke af et skjold, men af hunnens døde legeme, der har form som en omvendt dyb tallerken. Hertil hører kongeskjoldlusen (Pulvinaria regalis), der siden 2006 har spredt sig kraftigt på hestekastanje og andre løvtræer i byområder, og som kan danne tætte brun-hvide belægninger på træer og grene. En oprindeligt mellemamerikansk art af en fjerde familie, Dactylopiidae, cochenilleskjoldlusen (Dactylopius coccus), er med kaktus indslæbt til bl.a. De Kanariske Øer, hvor den tidligere spillede en vigtig økonomisk rolle som leverandør af farvestof (se også cochenille). Når den mases, sprøjter en blodrød, uafvaskelig væske ud af kroppen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole E. Heie: skjoldlus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160178