Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

cikader

Oprindelig forfatter Heie Seneste forfatter Redaktionen

Cikader. Stor skumcikade (Aphrophora alni).

Cikader. Stor skumcikade (Aphrophora alni).

cikader, Auchenorrhyncha, gruppe af næbmundede insekter. Cikader har fire vinger, der oftest ligger taglagt over ryggen. Forvingerne er tit noget læderagtige. Cikader bevæger sig hyppigst i spring vha. bagbenene. Snablen udgår bagtil på hovedets underside. Cikader suger plantesaft, nogle kun på én slags planter, andre, fx skumcikader, på mange slags planter. Antennerne er meget korte og oftest hårtynde. Hunner har læggebrod og lægger æg på/i planter, i nogle tilfælde i jorden. Der er mange tusinde arter, især i troperne, 289 i Danmark.

Ordet cikade kommer fra latin cicada 'græshoppe'.

Tropiske arter af lygtebærere (Fulgoridae) har et lygtelignende fremspring mellem øjnene (men kan ikke lyse), er tit smukt farvede som sommerfugle og bliver op til 10 cm. De danske slægtninge er mindre og mangler fremspringet.

Hanner af de over 2,5 cm lange sangcikader (Cicadidae) har på bagkroppen et stort, trommelignende organ, som kan frembringe høje toner ved hurtige bevægelser af organets dele. Både hunner og hanner har høreorganer på undersiden af bagkroppen. Hannen er i stand til at afbryde for hørelsen, mens den synger. De fleste sangcikader synger i solskin og kan gøre en næsten øredøvende larm i sydlige lande. De findes ikke i Danmark, men forekommer i Sverige og Finland. Engang troede man, at de øvrige cikader var stumme, men alle cikader kan synge, tit begge køn, blot kan lyden ikke høres af mennesker uden tekniske hjælpemidler. En af sangens funktioner er at påkalde hunnens opmærksomhed.

Annonce

Cikader. Almindelig skumcikade (Philaenus spumarius).

Cikader. Almindelig skumcikade (Philaenus spumarius).

Sangcikadernes nymfer lever på planterødder i to eller flere år og kravler først op, når det sidste hudskifte skal ske. Disse nymfer graver i jorden vha. deres brede, skovlformede forben. En af arterne i Nordamerika, den 17-årige cikade, lever i 17 år som nymfe i jorden, hvorved risikoen for angreb af fjender er stærkt nedsat.

Pukkel- eller skjoldcikader (Membracidae) har ejendommelige udvækster på det forstørrede forbryst. Der findes mange i troperne, i Danmark en enkelt art, torncikaden, hvor udvæksten ligner en rosentorn.

Til en beslægtet familie hører Danmarks største cikade, den gråbrune ørecikade på 17 mm, der kun bevæger sig lidt og ret langsomt. De fleste danske cikader er betydelig mindre, 3-5 mm.

Cikader. Almindelig skumcikade (Philaenus spumarius).

Cikader. Almindelig skumcikade (Philaenus spumarius).

Skumcikader (Cercopidae) er farvede som den omgivende vegetation. Nymferne lever i skumklatter på planter, "gøgespyt", som består af de flydende, slimede ekskrementer fyldt med små luftblærer, udskilt af nymfernes bageste åndehuller. Skummet beskytter nymferne mod nogle af deres fjender.

Cicadellidae omfatter et stort antal små arter, hvoraf nogle lever på løvtræer, hvis blade får lyse pletter, fordi dyrene udsuger bladceller. Mange af disse cikader flyver oftere, end de springer. De er lyst farvede, tit gullige.

Cikader kan i udlandet optræde som skadedyr, bl.a. på bomuld og jordnødder. En skumcikadeart, som livet igennem lever underjordisk, gør skade på sukkerrør. Nogle cikader kan overføre plantevirussygdomme.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole E. Heie: cikader i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 1. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57119