Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

havmus

Oprindelig forfatter JNie Seneste forfatter Redaktionen

havmus, Chimaeriformes, kimærer, orden af fisk hørende til bruskfiskene, der også omfatter hajer og rokker. Havmus adskiller sig fra de andre bruskfisk, bl.a. ved at have udviklet et gællelåg, der dækker over gællespalterne. Det er ejendommeligt udseende fisk, hvis krop ender i en lang, tynd hale. Den første stråle i forreste rygfinne er lang, pigformet og forsynet med modhager; den har forbindelse med en kirtel, hvis sekret er smertefremkaldende. Sansecellerne på hovedet er ordnede i tydelige rækker, og øjnene er meget store. Hannernes bugfinner er omdannet til parringsorganer. Hannerne har endvidere i panden et bevægeligt, kølleformet organ, der formodes at blive brugt ved parringen. De befrugtede æg er lange, smalle kapsler (17 cm×3 cm).

Der findes ca. 30 arter, som lever nær bunden i de fleste oceaner, nogle på dybder ned til ca. 2500 m. Tænderne er sammenvokset til nogle få, store plader, der er velegnede til knusning af hårde fødeemner som muslinger, krebsdyr og søpindsvin. I Skagerrak er havmusen (Chimaera monstrosa) almindelig på 200-500 m dybde. Den fanges ofte som bifangst ved rejefiskeri, men er uden økonomisk betydning. Den kan blive 150 cm, hvoraf den tynde hale udgør langt over halvdelen. Elefantfisk er navnet på de fire arter i slægten Callorhynchus, som har en karakteristisk, stærkt forlænget snude. De ca. 1 m lange fisk findes i de tempererede have på den sydlige halvkugle. Havmus er kendt som forsteninger fra Devon, og gruppen er således ca. 350 mio. år gammel.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Nielsen: havmus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89570