Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

torbister

Oprindelig forfatter MiHa Seneste forfatter Redaktionen

Torbister. 1) Eghjort, Lucanus cervus. Hannen er med sine geviragtige kindbakker og en længde på op til 9 cm Europas største bille; hunnen har mindre kindbakker og bliver op til 5 cm. Den var almindelig i Danmark indtil begyndelsen af 1900-t., men er ikke set med sikkerhed siden 1960'erne; mange påståede fund er af den noget mindre bøghjort, Dorcus parallelopipedus. 2) Den 2-3 cm lange almindelige oldenborre, Melolontha melolontha, lever som larve i jorden, hvor den gnaver planterødder; i Danmark varer larvetiden normalt fire år. Den var tidligere almindelig og kunne anrette store skader på afgrøder; mange steder var den særlig talrig hvert fjerde år, såkaldte oldenborre-år. 3) Den grønne guldbasse, Cetonia aurata, på 2 cm tilhører en torbistgruppe, der især lever i troperne. Larven lever i mørt ved, mens de voksne biller æder nektar, gæret frugt og træsaft. 4) Den ca. 2 cm lange markskarnbasse, Geotrupes spiniger, er en af mange gødningslevende arter. Den findes fx i kokasser eller i jorden under disse. 5) Hannen af næsehornsbillen, Oryctes nasicornis, er let genkendelig med sine 3-4 cm og det opadrettede horn. Arten er sjælden i Danmark; den yngler især i gamle savsmulds- og kompostbunker.

Torbister. 1) Eghjort, Lucanus cervus. Hannen er med sine geviragtige kindbakker og en længde på op til 9 cm Europas største bille; hunnen har mindre kindbakker og bliver op til 5 cm. Den var almindelig i Danmark indtil begyndelsen af 1900-t., men er ikke set med sikkerhed siden 1960'erne; mange påståede fund er af den noget mindre bøghjort, Dorcus parallelopipedus. 2) Den 2-3 cm lange almindelige oldenborre, Melolontha melolontha, lever som larve i jorden, hvor den gnaver planterødder; i Danmark varer larvetiden normalt fire år. Den var tidligere almindelig og kunne anrette store skader på afgrøder; mange steder var den særlig talrig hvert fjerde år, såkaldte oldenborre-år. 3) Den grønne guldbasse, Cetonia aurata, på 2 cm tilhører en torbistgruppe, der især lever i troperne. Larven lever i mørt ved, mens de voksne biller æder nektar, gæret frugt og træsaft. 4) Den ca. 2 cm lange markskarnbasse, Geotrupes spiniger, er en af mange gødningslevende arter. Den findes fx i kokasser eller i jorden under disse. 5) Hannen af næsehornsbillen, Oryctes nasicornis, er let genkendelig med sine 3-4 cm og det opadrettede horn. Arten er sjælden i Danmark; den yngler især i gamle savsmulds- og kompostbunker.

torbister, bladhornede, Scarabaeoidea, overfamilie af biller, udbredt over hele verden med ca. 28.000 kendte arter, i Danmark ca. 90 arter. Størrelsesvariationen er kolossal, fra ca. 1 mm helt op til 16 cm hos enkelte tropiske former. De voksne biller er primært kendetegnet ved deres usædvanligt udformede følehorn, som ender i en oftest 3-7-leddet, asymmetrisk kølle, hvis enkelte led indadtil danner en smal, tynd og pladeagtig forlængelse. De som regel kraftige bens skinneben er næsten altid stærkt tandede på ydersiden eller forsynet med ophøjede tværlister. Hos mange arters hanner finder man forskellige former for hornprydelser. Torbistlarverne er generelt blege og C-formet krummede med veludviklede ben. Se også biller.

Ordet torbist: 1. led af germ. *turða- 'skarn, snavs', 2. led vist omdannelse af bisse.

Torbisterne inddeles almindeligvis i flere familier. Til hjortebillerne, Lucanidae, hører Europas største bille, den op til 7 cm lange eghjort, Lucanus cervus, samt de mindre arter bøghjort, Dorcus parallelopipedus, blåhjort, Platycerus caraboides, og valsehjort, Sinodendron cylindricum. En anden familie er skarnbasser, Geotrupidae. De egentlige torbister, Scarabaeidae, indeholder langt størstedelen af arterne og omfatter så kendte former som oldenborrer (Melolonthinae, Ruetlinae), guldbasser (Cetoniinae), næsehornsbille, Oryctes nasicornis, eremit, Osmoderma eremita, samt de gigantiske tropiske goliatbiller, Goliathus, herkulesbille, Dynastes hercules, og elefantbille, Megasoma elephas.

Torbister. Gåsebille (Phyllopertha horticola).

Torbister. Gåsebille (Phyllopertha horticola).

Udviklingen er hos mange torbister enårig, hos andre to- eller flerårig. Larverne lever skjult, som regel i jorden eller i smuld eller ved af dødt træ. Føden består oftest af plantemateriale, fx rødder eller dødt ved; hos visse grupper gødning. Pupperne findes generelt samme steder som larverne, ofte beskyttet af en sammenkittet kokon. Hos mange torbister, fx møgbiller, Aphodius, og andre gødningslevende former, findes de voksne biller på samme sted som larverne. Hos andre, fx visse af formerne med rod- eller trælevende larver, søger de til blomster eller løv. De er generelt gode flyvere, og de fleste er nat- eller skumringsaktive. Visse af de planteædende arter kan volde skade på landbrugsafgrøder, græsarealer og juletrækulturer, fx gåsebillen, Phyllopertha horticola, og — især tidligere — den almindelige oldenborre, Melolontha melolontha.

Annonce

Mange arter, særlig blandt gødningsbillerne, udviser en stærkt specialiseret levevis og har bl.a. en veludviklet yngelpleje. Særlig kendt er pillebillen, den hellige egyptiske skarabæ, Scarabaeus sacer, som til sit afkom bearbejder gødningskugler, der trilles til et passende ynglested.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Michael Hansen: torbister i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=173099