Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

snudebiller

Oprindelige forfattere GCoN og MiHa Seneste forfatter Redaktionen

Snudebiller. Hassel-bladrulleren og birkeblad-rulleren gnaver et S-formet snit i et blad og ruller bladet sammen til et cigarformet rør, hvor ægget lægges, så larven kan leve sikret mod rovdyr.

Snudebiller. Hassel-bladrulleren og birkeblad-rulleren gnaver et S-formet snit i et blad og ruller bladet sammen til et cigarformet rør, hvor ægget lægges, så larven kan leve sikret mod rovdyr.

snudebiller, Curculionidae, uhyre artsrig familie af biller, formentlig den største dyrefamilie overhovedet. Der kendes ca. 50.000 arter fra hele verden, heraf over 450 arter i Danmark. En særlig underfamilie af snudebiller udgør barkbillerne. Til snudebillerne (i bred forstand) hører også familierne bredsnudebiller (Anthribidae) og bladrullere (Attelabidae), hver med ca. 2500 arter, samt spidsmussnudebiller (Brentidae (= Apionidae)) med næsten 5000 arter, tilsammen over 100 danske. Snudebiller er gennemgående små: danske arter ca. 1-15 mm, men visse eksotiske former er op til 6-8 cm.

Snudebillernes umiddelbart mest karakteristiske træk er, at hovedet foran øjnene er mere eller mindre forlænget i en "snude", i hvis spids munddelene sidder. Endvidere kendetegnes de ved den særlige fodbygning (fødderne femleddede med fjerde led meget lille og sædvanligvis indsænket i en udskæring på et bredt, tvelappet tredje led). Følehornene ender i en normalt treleddet, fortykket kølle og er ofte knæede, dvs. med langt, skaftformet første led, der danner en vinkel med de øvrige led. Hudskelettet er normalt meget hårdt, i reglen skælklædt eller behåret. Larverne er helt eller næsten benløse, bløde og blege, kun hovedet hårdere og mørkere.

Snudebiller er planteædere, de enkelte arter normalt knyttet til ganske bestemte plantearter. Udviklingen foregår næsten altid skjult inde i planternes vegetative dele eller i knopper eller frugter. Hos mange bladrullere udvikles larverne i et af hunnen sammenrullet blad. Nogle grupper har jordlevende, rodædende larver, og visse lever i dødt træ. De voksne snudebiller træffes oftest siddende fremme på foderplanterne. Mange arter lader sig falde ved mindste forstyrrelse. Enkelte er vha. de stærkt udviklede bagben i stand til at springe, bl.a. bøgeloppe (Rhynchaenus fagi) og egeloppe (R. quercus).

Annonce

Skadedyr

Flere forskellige snudebiller kan optræde som skadedyr i landbrugsafgrøder, på kulturarealer i skov og i væksthuskulturer.

Snudebiller. Stribet bladrandbille (Sitona lineatus).

Snudebiller. Stribet bladrandbille (Sitona lineatus).

Væksthussnudebillen (Otiorynchus sulcatus) er vigtig både på friland og i gartnerier. I landbruget kan stribet bladrandbille (Sitona lineatus) have betydning for udbyttet i ærter og kløver, hvor de voksne biller gnaver små indhak i bladranden; i ærter æder larverne tillige de kvælstoffikserende rodknolde. Larver af kløversnudebiller (Apion apricans, A. assimile, A. trifolii, A. dichroum) og kløvergnavere (Hypera nigrirostris) æder frøene i kløver. Skulpesnudebiller (Ceutorhynchus assimilis) angriber vinterraps, hvor de gnaver huller i skulperne, hvorved de skaber indfaldsveje for angreb af skulpegalmyg (Dasineura brassicae).

Den største danske snudebilleart, nåletræsnudebillen (Hylobius abietis) er et af skovbrugets alvorligste skadedyr og kan være ganske ødelæggende ved nyplantning af nåletræer, hvor den gnaver af barken på de små planter.

Ved kraftige angreb af de nævnte snudebiller kan kemisk bekæmpelse med skadedyrsmidler være nødvendig.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ghita Cordsen Nielsen, Ole Michael Hansen: snudebiller i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161653