Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

rovbiller

Oprindelig forfatter MiHa Seneste forfatter Redaktionen

Rovbiller. 1) Ocypus olens (24-30 mm) er den største danske rovbille. Den er ret almindelig såvel i skove som på mere åben bund og ofte også i haver; den forekommer under løv og mos, hvor den jager smådyr. 2) Anthophagus caraboides (4,5-5 mm) er en af de få rovbiller, som findes på løvtræer og buske og gerne søger til disses blomster. Den er ret sjælden i Danmark. 3) Proteinus brachypterus (1,5-2 mm) findes almindeligt i rådnende svampe, især om efteråret. 4) Den tofarvede Lordithon lunulatus (5-6 mm) er ligeledes knyttet til svampe; den er ret almindelig i forholdsvis friske paddehatte, hvor den især ernærer sig af svampemyggelarver.

Rovbiller. 1) Ocypus olens (24-30 mm) er den største danske rovbille. Den er ret almindelig såvel i skove som på mere åben bund og ofte også i haver; den forekommer under løv og mos, hvor den jager smådyr. 2) Anthophagus caraboides (4,5-5 mm) er en af de få rovbiller, som findes på løvtræer og buske og gerne søger til disses blomster. Den er ret sjælden i Danmark. 3) Proteinus brachypterus (1,5-2 mm) findes almindeligt i rådnende svampe, især om efteråret. 4) Den tofarvede Lordithon lunulatus (5-6 mm) er ligeledes knyttet til svampe; den er ret almindelig i forholdsvis friske paddehatte, hvor den især ernærer sig af svampemyggelarver.

rovbiller, Staphylinidae, meget artsrig familie af biller. Der er beskrevet over 40.000 arter fra hele verden, men det faktiske antal er langt større; fra Danmark kendes ca. 975 arter. Rovbiller er generelt små eller meget små, de fleste mellem 0,5 og 5 mm lange, men inden for en enkelt undergruppe bliver arterne gennemgående større, op til 2-3 cm, enkelte eksotiske former endog næsten 5 cm.

Rovbillerne er aflange, undertiden meget smalle og kendes fra næsten alle andre biller på deres stærkt forkortede vingedækker, der lader bagkroppen være synlig. Også flyvevinger er normalt til stede; de er stærkt foldede og skjult under vingedækkerne; rovbiller er udmærkede flyvere. Den leddelte bagkrop er hos de fleste rovbiller mere bevægelig end hos andre biller.

Larverne er normalt fritlevende og meget mobile, hvidlige til grå- eller gulbrune, cylindriske eller lidt flade, med veludviklede, femleddede ben; det sidste led er en lille klo. Karakteristisk for næsten alle er, at de ved spidsen af bagkroppen, på niende bagkropsled, har et par leddelte vedhæng; de minder herved meget om løbebillelarver, der dog har seksleddede ben og i reglen parrede kløer.

Annonce

Rovbiller er overvejende jordbundsdyr og lever bl.a. i henfaldende organisk materiale (kompost, gødning, ådsler m.m.) eller i mos eller svampe, såvel friske som rådne; en del arter lever i dødt træ. Nogle arter er knyttet til dyreboer, fx muldvarpe- eller musereder, fuglereder eller boer af sociale insekter (myrer, termitter m.m.), og visse eksotiske grupper lever permanent underjordisk.

Rovbillernes føde varierer fra gruppe til gruppe. De fleste lever af rov på andre smådyr, og mange har specialiseret sig i bestemte byttedyr, fx mider, springhaler eller fluelarver; enkelte parasiterer fluepupper. Nogle ernærer sig af forskellige svampe (inkl. skimmel), andre af rådnende organisk materiale, fx gødning og ådsler. Planteædende former er sjældne blandt rovbillerne og begrænser sig stort set til enkelte pollenædende og algeædende former. Til de sidste hører de tunnelgravende rovbiller (slægten Bledius), der udmærker sig ved at have yngelpleje.

Se også biller.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Michael Hansen: rovbiller i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152938