Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bogorm

Oprindelig forfatter SLHa Seneste forfatter Redaktionen

Bogorm. Tårnhøje reoler i gamle biblioteker med ornamenter på træværket og loftsmalerier er det klassiske økosystem for bogorme. Udsnit af Carl Spitzwegs maleri Der Bücherwurm (1850). Georg Schäfers samling, Schweinfurt.

Bogorm. Tårnhøje reoler i gamle biblioteker med ornamenter på træværket og loftsmalerier er det klassiske økosystem for bogorme. Udsnit af Carl Spitzwegs maleri Der Bücherwurm (1850). Georg Schäfers samling, Schweinfurt.

bogorm, dyr, som kan skade bøger ved at gnave i dem, fx larver af visse borebiller; først og fremmest larven af den almindelige borebille (Anobium punctatum) fortjener betegnelsen bogorm. Borebillelarver lever i naturen især af træ, men kan også æde bøgers papir og indbinding. Sølvkræ og boglus kan også forgribe sig på bøger.

Bogorme trives bedst i fugtig-kolde bøger, og angreb på bøger er i dag sjældne. Derfor bruges betegnelsen nu stort set kun i overført betydning om en person, der er helt opslugt af bøger og læsning; "hælvten Skjald og hælvten Bog-Orm maa i det Hele udgjøre en Skribent" (N.F.S. Grundtvig, 1827).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lotte Endsleff: bogorm i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49039