Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

biller

Oprindelig forfatter MiHa Seneste forfatter Redaktionen

Biller. Skematisk oversigt over en løbebille set fra oven (tv.) og fra neden (th.). Følehorn og ben er her af den simple type, der må anses for at høre til billernes grundform. Betegnelsen pronotum henviser til rygdelen af det forreste brystled, ikke til hele leddet. Det forreste, stærkt omdannede vingepar (dækvingerne) skjuler det bageste vingepar (flyvevingerne), som således kun er synlige, når billen flyver. Bagkroppen er hos de fleste biller kun synlig fra neden som vist her, hvor de enkelte bagkropsled er angivet med tallene 1-6. Hos rovbiller (og enkelte andre) er dækvingerne dog korte og dækker kun den allerforreste del af bagkroppen.

Biller. Skematisk oversigt over en løbebille set fra oven (tv.) og fra neden (th.). Følehorn og ben er her af den simple type, der må anses for at høre til billernes grundform. Betegnelsen pronotum henviser til rygdelen af det forreste brystled, ikke til hele leddet. Det forreste, stærkt omdannede vingepar (dækvingerne) skjuler det bageste vingepar (flyvevingerne), som således kun er synlige, når billen flyver. Bagkroppen er hos de fleste biller kun synlig fra neden som vist her, hvor de enkelte bagkropsled er angivet med tallene 1-6. Hos rovbiller (og enkelte andre) er dækvingerne dog korte og dækker kun den allerforreste del af bagkroppen.

biller, Coleoptera, meget artsrig orden af insekter, antagelig den største dyreorden overhovedet. Der er beskrevet ca 350.000 billearter fra hele verden, men antallet af arter er utvivlsomt langt større. I Danmark forekommer næsten 3700 arter. Langt de fleste biller er små (under 5 mm), de mindste kun ca. 1/4 mm lange, mens de største, som er tropiske, måler ca. 20 cm. Den største danske bille, eghjorten (se torbister), kan blive godt 7 cm lang.

Ordet bille er fællesgerm., vistnok afledt af bid og med bet. 'den bidende'.

Udvikling

Biller hører til de såkaldt endopterygote insekter, hos hvilke larven er helt forskellig fra det voksne dyr (imago), og som mellem larve- og voksenstadiet har et hvilende puppestadium. På vore breddegrader, hvor der er en udtalt årstidsvariation, klækkes de fleste biller om efteråret og overvintrer som voksne, og æglægningen begynder det følgende forår. De fleste biller bliver næppe mere end et år gamle, og enkelte kan have op til flere generationer årligt. Andre biller har to- eller flerårige larver, men lever da oftest kun kort tid som voksne.

Barkbiller. Lille elmebarkbille (Scolytus laevis).

Barkbiller. Lille elmebarkbille (Scolytus laevis).

Karakteristik

Larver og pupper. Billelarverne udviser en kolossal formrigdom. De har et veludviklet hoved og stærke, bidende munddele. Normalt findes på hver side af hovedet en lille gruppe af punktøjne. De tre brystled bærer oftest hver et par ben, som dog undertiden mangler, fx hos snudebiller og visse træbukke. Bagkroppen mangler altid ben, men hos nogle grupper fungerer det mere eller mindre nedadrettede sidste led som ganglem. Mange larver har ved bagkropspidsen et par vedhæng. Hos de fleste biller anlægger den fuldvoksne larve en særlig hule, i hvilken forpupningen finder sted. Pupperne er oftest blege og tyndhudede. De har alle det fuldt udviklede insekts lemmer, anlagte og normalt frit fremstående fra puppehuden.

Annonce

De voksne

De fuldt udviklede biller er kendetegnet ved en i reglen stærkt sklerotiseret (hård) krop, dog er bagkroppens rygled, der normalt er skjult under de beskyttende dækvinger, oftest membranøse (bløde). Hovedet har bidende munddele (kindbakker). Det forreste brystled er mere eller mindre bevægeligt i forhold til de to bageste brystled, der såvel indbyrdes som normalt i forhold til bagkroppen er ubevægelige.

Coloradobillen er en bladbille, der optræder som skadedyr på kartofler.

Coloradobillen er en bladbille, der optræder som skadedyr på kartofler.

De to bageste brystled bærer hver et par vinger. Forvingerne er omdannet til stærkt sklerotiserede dækvinger, der i hvile er lagt bagud hen over bagkroppen og det bageste vingepar. Kun bagvingerne fungerer som flyveredskaber. De er normalt væsentlig større end dækvingerne og er derfor foldet sammen, når billen ikke flyver. Hos visse biller, fx rovbiller, er dækvingerne forkortede og lader en større eller mindre del af bagkroppen fri, men kun yderst sjældent mangler de helt, fx hos sankthansormens hun; hos disse former er også bagkroppens rygled sklerotiserede. Derimod finder man ofte forskellig grad af reduktion af flyvevingerne, og inden for de fleste større billefamilier er der arter, som ganske mangler flyvevinger. Der findes endog en del arter med vingedimorfi, således at nogle individer har fuldt udviklede, andre rudimentære eller manglende bagvinger.

Følehornene kan være meget forskelligt byggede. Ofte er de trådformede eller kun svagt fortykkede mod spidsen, fx hos løbebiller, vandkalve, rovbiller, blødvinger og bladbiller. Hos andre ender følehornene i en veludviklet, fortykket kølle, fx hos vandkærer, stumpbiller, torbister, ådselbiller, klannere og snudebiller. De kan være knæede, dvs. med langt skaftformet rodled, som danner en vinkel med den øvrige del af følehornet, fx hos stumpbiller, snudebiller og visse torbister. Undertiden er de, som det bl.a. ses hos visse smældere og pragtbiller, savtakkede eller kamformede.

Benene er i deres grundform typiske insektben. Fødderne er oftest femleddede og bærer i spidsen normalt to kløer. Hos mange grupper er forfødderne og undertiden tillige mellemfødderne udvidede hos hannen, fx hos løbebiller, vandkalve og bladbiller. Man finder i øvrigt en række forskellige modifikationer af benbygningen og skelner bl.a. mellem løbeben, som er relativt lange, slanke ben, fx hos løbebiller, graveben, som har stærkt udviklede, ofte brede og tandede eller tornede skinneben, fx hos torbister, og svømmeben med tætte hårbræmmer på fødder og ofte skinneben, fx bag- og mellemben hos vandkalve og enkelte vandkærer. Undertiden er forbenene af en anden type end mellem- og bagben.

Ådselbiller. Krumbenet ådselgraver (Nicrophorus vespillo).

Ådselbiller. Krumbenet ådselgraver (Nicrophorus vespillo).

Systematisk inddeling

Biller inddeles i fire underordener:

Archostemata, en lille primitiv gruppe, der kun omfatter et par familier, hvoraf ingen i Danmark;

Adephaga, omfattende løbebiller inkl. sandspringere, vandkalve, hvirvlere og nogle mindre familier;

Myxophaga, en artsfattig gruppe af overvejende meget små biller, i Danmark kun repræsenteret ved en enkelt, ca. 0,6 mm lang art Microsporus acaroides;

Polyphaga, som i flere henseender må anses for den højst udviklede underorden; den omfatter over 90% af alle kendte biller, fordelt på ca. 100 familier, bl.a. vandkærer, stumpbiller (Histeridae), dværgbiller (Ptiliidae), hvortil de mindste biller hører, ådselbiller, rovbiller, torbister, klobiller (Elmidae), pragtbiller (Buprestidae), smældere, blødvinger, klannere, borebiller, værftbiller (Lymexylidae), glansbiller (Nitidulidae), herunder den meget almindelige og undertiden skadelige glimmerbøsse (Meligethes aeneus), der lever i forskellige blomster, især korsblomstrede, mariehøns, skimmelbiller (Latridiidae), brodbiller (Mordellidae), skyggebiller, plasterbiller, kardinalbiller (Pyrochroidae), træbukke, bladbiller og snudebiller inkl. barkbiller.

Træbukke. Bøgebuk (Phymatodes testaceus). Her i to typiske farvevarianter.

Træbukke. Bøgebuk (Phymatodes testaceus). Her i to typiske farvevarianter.

Økologi

Der findes hos biller tilpasninger til næsten enhver tænkelig levevis. De forekommer i skove og moser, på overdrev, heder og enge, i klitter, ørkener, huler og grotter, på strandbredder, i søer og åer samt i agerland og indendørs i boliger. De enkelte arter er i reglen tilpasset til ganske bestemte nicher, der ikke sjældent er forskellige hos larven og den voksne. Mange er gode indikatorer ved vurderingen af naturens sundhedstilstand.

En række forskellige biller lever i veddet af døde eller svækkede træer, fx træbukke, borebiller, kardinalbiller, værftbiller, mange smældere og pragtbiller, en del torbister og visse snudebiller, og de ernærer sig af veddet eller af svampe, som er tilknyttet det henfaldende ved. Størstedelen af de trælevende biller forlader træet, når de er fuldt udviklede, og søger da fx til blomster eller udflydende saft fra træer. Nogle biller er knyttet til svampe, det være sig træsvampe, paddehatte, støvbolde, slimsvampe, skimmelsvampe osv., fx skimmelbiller og mange rovbiller; enkelte menes at være knyttet udelukkende til underjordisk svampevæv, fx visse slægter af familien Leiodidae. Andre biller lever af henrådnende plantedele, dyriske rester, såvel friske ådsler (fx ådselbiller) som halvtørre knogler, fx klannere, koprabiller (Necrobia-arter), eller gødning, fx mange torbister. Et meget stort antal biller er planteædere, som ernærer sig af urter eller løvet af træer og buske, fx bladbiller og snudebiller; de enkelte arter er normalt knyttet til ganske bestemte plantearter. Nogle yngler i planternes frugter, fx visse snudebiller og bladbiller samt hindbærbillen (Byturus tomentosus), hvis larver er de velkendte "orm" i hindbær.

Mange biller lever af rov på fx insekter, snegle og orme, og der findes alle overgange fra arter, der er næsten altædende, fx løbebiller og mange rovbiller, til arter, der har specialiseret sig i at jage ganske bestemte byttedyr, fx myrebillen (Thanasimus formicarius), der ernærer sig af barkbiller. Enkelte biller optræder som parasitter på forskellige andre insekter, fx familien Rhipiphoridae, som i Danmark er repræsenteret ved en enkelt art (Metoecus paradoxus), der lever som parasit på larver af gedehamse. En del biller, fx visse rovbiller, er knyttet til sociale insekter, fx myrer; nogle plejes endog af myrerne, idet de udsondrer stoffer, som myrerne eftertragter. Endelig lever nogle biller i fugles eller pattedyrs boer, fx visse rovbiller og nogle slægter af familien Leiodidae; enkelte er værtspecifikke parasitter, fx den ejendommelige vingeløse og blinde bæverlus (Platypsyllus castoris) på bævere i Nordamerika og Europa.

Læs også om biller i landbrugsafgrøder.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Michael Hansen: biller i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47120