Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tun

Oprindelige forfattere EHof, JNie og PHolm Seneste forfatter Redaktionen

tun, fællesbetegnelse for nogle af fiskearterne i makrelfamilien, Scombridae (se makrelfisk). De forekommer oftest i stimer i tropiske og subtropiske farvande, hvor de lever af andre stimefisk som makrel og forskellige sildefisk. Enkelte arter fanges dog jævnligt i mere tempererede områder.

Atlantisk tun, Thunnus thynnus, undertiden kaldet blåfinnet tun (uoff. form), er den største art med sine op til 550 kg og 3 m. Den gyder i juni i det vestlige Middelhav og vest for Gibraltar og foretager derpå næringsvandringer helt op til Nordnorge. Indtil omkring 1960 blev den regelmæssigt fanget i danske farvande i sensommeren, navnlig i det nordlige Øresund. En af grundene til, at den forsvandt, er formentlig overfiskning. Dette er sandsynligvis også årsagen til den kraftige nedgang i den globale bestand af tun, især de stærkt eftertragtede atlantiske tun, siden slutningen af 1900-tallet.

Bugstribet bonit, Katsuwonus pelamis, er den tun, der har størst betydning for fiskeriet; den kendes også som skipjack-tun (uoff. form). Den bliver ca. 100 cm og lever i alle oceaner.

Annonce

Ordet tun kommer via latin thunnus fra græsk thynnos, af semitisk oprindelse, jf. hebraisk tannīn 'havuhyre'.

Rygstribet pelamide, Sarda sarda, er en kystnær stimefisk fra begge sider af Atlanten. Den bliver ca. 100 cm. Ustribet pelamide (Orcynopsis unicolor) bliver 130 cm. Den lever i Middelhavet og langs Europas kyster. Auxide (Auxis thazard) bliver 50 cm og findes i såvel varme som tempererede have både langs kysten og oceanisk. Disse tre arter fanges af og til i Nordsøen.

Kongemakrellerne, Scomberomorus, er den største slægt med 18 arter. Det er tropiske kystfisk, der har stor betydning for lokalfiskeriet. Wahooen, Acanthocybium solandri, er med sine godt 2 m, ca. 80 kg og kraftige "fight" en yderst eftertragtet sportsfisk, der findes i alle oceaner. Se også thunnin.

Tunfiskeri

Sushi med tun.

Sushi med tun.

Med ca. 4 mio. t fangst i 2009 er tunfiskeriet (mange arter) blandt verdens økonomisk vigtigste. Det drives særlig i tropiske farvande i både Stillehavet og Atlanterhavet af Japan, Indonesien, USA, Sydkorea og Taiwan. Salg af fiskerettigheder til tunfiskeri giver mange Stillehavsøer en vigtig indkomst. Fiskeriet er traditionelt foregået som såkaldt dørgefiskeri, dvs. med enkeltliner monteret på bambusstænger, en type fiskeri, der er meget arbejdskrævende. Rationalisering vha. større fartøjer har siden 1950'erne gjort det muligt at fiske med drivgarn og snurpenot. De største fartøjer medbringer en helikopter for at lede efter store flokke af tun. Dette fiskeri medfører betydelige bifangster af bl.a. havpattedyr som delfiner og har ledt til protester fra dyreværnsorganisationer.

Med baggrund i en videnskabelig rapport om den alarmerende lave globale bestand i 2009 af flere tun-arter søger man i international sammenhæng at begrænse og regulere fiskeriet.

Gastronomi

Tun på dåse er et af verdens mest populære fiskeprodukter. Frisk tun er en hovedbestanddel i det japanske sushi-køkken, og efterspørgslen i Japan er så stor, at prisen for en blåfinnet tun på 342 kg i januar 2011 i Tokyo nåede op på 2,2 mio. kr.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Hoffmann, Jørgen Nielsen, Poul Holm: tun i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175089